Venstre og Konservative har foreslået, at den danske ambassade i Bagdad genåbnes. Regeringspartierne mener, at dansk erhvervsliv har mulighed for at tjene store penge på landets genopbygning.

I årevis har skiftende regeringer fortsat den danske krigsdeltagelse i Irak. I dag er regeringens egne forventninger, at Danmarks indsats i landet skal fortsætte i en i årrække fremover.

Irakkrigen har fra første færd  handlet om kontrollen over olien og olieindtægterne. Nu skal det komme erhvervslivet til gavn.

Irak er hårdt ramt af mange års krig. Ødelæggelserne er meget omfattende, senest efter kampene i de områder, som har været – eller fortsat er – kontrolleret af IS.

Danmark var med til at starte Irakkrigen i modstrid med international ret. Man leder forgæves efter selv den mindst humanitære reflektion hos regeringspartierne i den anledning.

Venstres udenrigsordfører erklærer således til Berlingske, at tiden er kommet til at høste den økonomiske fordel af den danske krigsdeltagelse i Irak.

Den danske krigsindustri har allerede tjent store summer på den danske krigsdeltagelse, som har sikret dem kæmpe ordrer og store profitter. Nu er der andre virksomheder, som skal have deres del af kagen.

Regeringens forventningerne er store på aktionærernes vegne. Irak er verdens fjerde største eksportør af olie. Og det er jo i bund og grund kontrollen over olien og olieindtægterne, at Irakkrigen har handlet om fra første færd.

Det var tydeligvis også krigsindustriens profitmuligheder, statsminister Lars Løkke Rasmussen havde i tankerne, da han for nyligt kommenterede på EU's beslutning om en markant militær optrapning.

Danmark kan ikke officielt deltage på grund af den militære undtagelse. Med den danske krigsindustri har også i denne sag regeringens fulde støtte. Dansk industri er ikke forpligtet af undtagelser, konstaterede statsministeren med tilfredshed.

Krigene har kostet de danske skatteydere langt over 14 milliarder kroner. De penge var bedre brugt på et velfærdsløft i Danmark og en humanitær indsats i de berørte lande.

Som altid er det profitinteresserne og hensynet til NATO og EU, der er magthavernes drivkraft.