De danske krigsskibe Niels Juel og Esbern Snare øver i øjeblikket krig i Østersøen sammen med fem andre skibe fra NATO's stående flådestyrke. Der indgår også kampfly og ubåde i øvelsen.

Vi sejler med de skarpe drenge. Vi er helt oppe i superligaen. Og vi skal være klar til at indgå i superligaen.
Søren Nordby, næstkommanderende på Niels Juel

– Vi er i højt beredskab og klar til at indgå i en operation. Lige nu træner vi. Niels Juel er flådens nyeste skib. Vi er i stand til at kæmpe under vandet, på vandet og i luften. Vores primære kapacitet er luftkrig. Det har vi sencorer og våben til, fortæller Kasper, operationsofficer på fregatten Niels Juel, i en video, som Søværnet har lagt på Facebook under hashtagene #værdatkæmpefor og #fordidetgivermening.

Korsør skal være NATO-havn

Hele næste år overtager Danmark lederskabet af NATO's stående flådestyrke. Derfor øver de to danske krigsskibe i øjeblikket med den øvrige NATO-flådestyrke, for at skibe, besætning og procedurer kan blive synkroniseret og integreret.

– Vi sejler med de skarpe drenge. Vi er helt oppe i superligaen. Og vi skal være klar til at indgå i superligaen, fortæller Søren Nordby, næstkommanderende på Niels Juel.

>> LÆS OGSÅ: NATO roser Danmark

For at være i superligaen kræver NATO, at Flådestation Korsør bliver udvidet til også at kunne huse to NATO-krigsskibe. I øjeblikket huser Flådestationen Søværnets absolutte største slagstyrke i form af tre danske fregatter.

Flådestationens chef, Per Hesselbjerg, har allerede udarbejdet udvidelsesplaner, så flådestationen kan leve op til NATO's krav om. Han vil dog ikke fortælle, hvad udvidelsen koster, fordi det nye forsvarsforlig endnu ikke er på plads.

Oprustning for milliarder mod Rusland

I næste uge præsenterer forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) regeringens udspil til et nyt forsvarsforlig, som lægger op til en kraftig oprustning.

Regeringen vil blandt andet installere missilsystemer på de danske krigsskibe, så fremmede fly kan skydes ned. Derudover skal der også installeres sonar-udstyr, så de danske krigsskibe kan jagte ubåde. Endelig vil regeringen oprette en større brigade på op mod 4000 mand, der kan rykke ud med kort varsel og deltage i NATO's krige.

Helge Ratzer, talsperson for Århus mod Krig og Terror, mener, at NATO-øvelsen og Danmarks lederskab af NATO-flåden blot er det seneste eksempel på, at Danmark opruster til vands, til lands og i luften. 

>> LÆS OGSÅ: Fredsbevægelse i Norden og Tyskland afviser NATO-øvelse

– Regeringen har travlt med at prøve at få den danske befolkning til at acceptere, at deres finanslovsforslag lægger op til 2,5 milliarder ekstra kroner til militæret på bekostning af vores velfærd. Regeringen er presset, især fordi fagbevægelsen nu også mobiliserer for velfærd. Derfor forsøger de at udråbe Rusland som en agressiv fjende for at retfærdiggøre at bruge flere penge på militæret, siger Helge Ratzer til Arbejderen.

Men oprustningen er ikke bare dyr – den er også farlig:

– Danmark har ingen interesse i, at være USA's og NATO's forpost i inddæmningen af Rusland. Den danske regering vil ikke underskrive den FN-erklæring om et forbud mod atomvåben, som 122 lande netop har underskrevet. Regeringen vil – i tråd med de øvrige NATO-lande – ikke afskrive sig retten fra at slå først og bruge atomvåben i krig. Det er en lynende farlig situation at sætte Danmark i, lyder det fra Helge Ratzer.

>> LÆS OGSÅ: NATO truer freden i Norden

På lørdag arrangerer Århus mod Krig og Terror en fredsfestival under parolen: Stop krig og krigsforberedelser! Her skal de aktive fredsfolk blandt andet debattere, hvordan Danmark fremover kan bidrage med fred i verden i stedet for oprustning og krig.