Det er utrolig vigtigt og stærkt, at de offentligt ansattes faglige organisationer med én stemme har udskudt de kommende overenskomstforhandlinger, indtil de offentlige arbejdsgivere har sat sig til forhandlingsbordet og "optager reelle, frie og fair forhandlinger med organisationerne på undervisningsområdet med henblik på at kunne indgå en aftale om arbejdstid".

For de offentligt ansattes faglige organisationer og deres medlemmer gælder det nu om at være klar til at sætte magt bag udmeldingen om aktiv solidaritet med lærerne.

Udmeldingen kommer som en sund reaktion på den realitet, at lærerne i nu to overenskomstperioder i træk har stået alene i kampen for at få en forhandlet arbejdstidsaftale som erstatning for den lov, som siden regeringsindgrebet i kølvandet på lockouten i 2013 har dikteret undervisernes arbejdstid.

Udmeldingen betyder konkret, at der ikke vil blive forhandlet overenskomster for soldater, sygeplejersker, pædagoger, SOSU'er, DJØF'ere eller nogen andre statsligt, regionalt eller kommunalt ansatte, før arbejdsgiverne er gået i realitetsforhandlinger med undervisernes forhandlere.

Det er et vigtigt og helt nødvendigt pres at lægge på de offentlige arbejdsgivere. Ikke bare fordi lærerne i 2013 blev udsat for aftalt spil, hvor skinforhandlinger og et iscenesat regeringsindgreb fratog lærerne deres frie forhandlingsret. Men i endnu højere grad fordi den samlede fagbevægelses stiltiende accept af angreb på enkelte faggrupper i sidste ende vil ramme hele arbejdsmarkedet.

Det er ikke kun de offentlige overenskomster, som er under hårdt pres. Ved de netop overståede private overenskomstfornyelser så vi også, hvordan arbejdsgiversiden på flere områder tilsidesatte de frie forhandlinger til fordel for centralt styrede diktater.

Også derfor ville det klæde den del af fagbevægelsen, som primært organiserer privatansatte, også at slutte op om de offentliges samlede forsvar for de kollektive overenskomster.

For de offentligt ansattes faglige organisationer og deres medlemmer gælder det nu om at være klar til at sætte magt bag udmeldingen om aktiv solidaritet med lærerne. Fagbevægelsens magt ligger i medlemmernes aktive deltagelse. Uden medlemmerne og uden solidaritet kan både de privat- og offentligt ansatte se frem til nye angreb ved kommende overenskomstforhandlinger.