Mens 12,5 procent af Danmarks indbyggere med dansk baggrund i dag er på langvarig offentlig forsørgelse, gælder det kun for 9,2 procent af efterkommere af ikke-vestlige indvandrere.

Andelen af langvarigt offentligt forsørgede er faldet mest blandt indvandrere, deres efterkommere og personer over 60 år. 

Det fremgår af kapitlet "Langvarigt offentligt forsørgede" i den vismandsrapport, som formandskabet for Det Økonomiske Råd, de såkaldte økonomiske vismænd, offentliggjorde tirsdag i denne uge.

Begrebet "langvarigt offentligt forsørgede" dækker over personer mellem 15 og 64 år, der i mindst 80 procent af tiden indenfor de senest fem år har modtaget en eller anden form for overførselsindkomst. Personer på SU er dog ikke medregnet. Det er til gengæld personer i fleksjob, støttet beskæftigelse, samt efterlønnere og førtidspensionister med deltidsbeskæftigelse, forklarer vismændene.

Andelen af langvarigt offentligt forsørgede er faldet mest blandt indvandrere, deres efterkommere og personer over 60 år. Derimod har ikke været de store ændringer, hvad angår alders- og uddannelsesgrupper med dansk baggrund.

>> LÆS OGSÅ: På trods af opsving halter lønnen bagefter

"En mulig grund kan være, at forsørgelsesandelen i disse grupper svarer til den andel af gruppen, der reelt er ude af stand til at passe et arbejde", skriver vismændene. Derfor "vil en reformpolitik, der sigter mod at begrænse adgangen til ydelser, alene have konsekvenser for deres indkomst- og forbrugsmuligheder uden at kunne øge det samlede aktivitetsniveau".

Økonomiprofessor Mette Ejrnæs, der er tilknyttet Det Økonomiske Råd, peger på, at halvdelen af gruppen på langvarig offentlig forsørgelse udgøres af personer, der er tilkendt førtidspension på grund af deres begrænsede arbejdsevne.

"Man kan derfor overveje, om denne gruppe reelt har mulighed for at arbejde", skriver Mette Ejrnæs i en kommentar til rapporten.