Den postaftale, som den svenske og danske regering blev enige om i sidste uge, er en lappeløsning, mener Enhedslisten.

– Ingen private virksomheder har lyst til at overtage postudbringningen, da der er forbundet meget store udgifter med den.
Per Bukh, professor

Aftalen betyder, at den danske stat skyder knap 1,4 milliarder kroner ind i PostNord, mens den svenske stat bidrager med godt 300 millioner kroner. Samlet set får PostNord tilført knap 1,7 milliard kroner.

Pengene skal gå til at gennemføre PostNords såkaldte transformationsplan, der betyder næsten en halvering i antallet af PostNords ansatte i Danmark. De nuværende 10.000 danske ansatte skal ned på 6000. Der nedlægges 4000 job. Blandt andet bliver 1500 tidligere tjenestemænd fyret.

Planen betyder, at PostNord fremover skal uddele post og pakker samtidig. 

Kritik fra Enhedslisten

– Det her får måske PostNord Danmark ud af krisen nu og her, men hvad er det for et postvæsen, vi vil have fremover? Det afgørende for Enhedslisten er, at vi sikrer et postvæsen af høj kvalitet, der leverer breve og pakker ud til danskerne fem til seks dage om ugen og i alle afkroge af landet, siger Henning Hyllested, Enhedslistens transportordfører. 

Han mener, at politikerne burde erkende en gang for alle, at med de faldende brevmængder er det nødvendigt med statstilskud i stedet for at henvise PostNord til at fungere på markedsvilkår.

Konkret foreslår Enhedslisten, at udskille den del af PostNord, der har ansvar for at sikre befordringspligten for breve op til to kilo og pakker op til 20 kilo i hele Danmark, som et selvstændigt selskab der får statstilskud.

Befordringspligten betyder, at der skal være ens priser og ens udbringningsmønster for breve og pakker i hele landet.

>> LÆS OGSÅ: Et dansk postvæsen?

– Det kan godt være, at EU vil brokke sig. Men vi mener, at det her godt kan lade sig gøre på trods af EU's regler ved at henvise til forpligtigelsen til at sikre postbetjening af hele landet, siger Henning Hyllested.

EU står bag postliberaliseringen i alle medlemslande, der blev gennemført gradvist. Den fulde markedsåbning blev i Danmark ført ud i livet med postloven, der trådte i kraft 1. januar 2011. Derefter havde private firmaer ret til at udbringe alle slags breve og pakker i Danmark. 

De dyre breve

Mens der er stor rift om det stærkt voksende marked for pakker, står PostNord stort set alene med ansvaret for at sikre uddelingen af den støt faldende mængde breve.

Professor i økonomistyring på Aalborg Universitet Per Bukh mener ikke, at det med de nuværende postmængder og serviceforpligtigelser er muligt at få brevudbringningen til at fungere på markedsvilkår uden stattilskud.

– Selvom der kun bliver bragt post ud en gang om ugen og et frimærke koster otte kroner nu og ni kroner efter nytår, er det så dyrt at sikre postudbringning i hele landet, at indtægterne ikke dækker omkostningerne, siger Per Bukh. 

– Ingen private virksomheder har lyst til at overtage postudbringningen, da der er forbundet meget store udgifter med den, understreger han.

Ansatte er lettede

I de postansattes landsbrancheklub 3F-Post er der stor lettelse over, at aftalen nu er en realitet, selvom den har store omkostninger for postarbejderne. 

Alternativet til en aftale kunne have været, at PostNord Danmark gik konkurs og hele postområdet blev overladt til de frie markedskræfter, vurderer 3F-Post.

– Det er sindsygt vigtigt, at vi har en god postbefordring til hele landet til en fair og ens pris, som en statsligt ejet virksomhed står for. Det må ikke blive sådan, at man skal betale en kæmpe pris for sin post, fordi man bor i vandkanten, siger Lars Chemnitz, formand for 3F-Post. 

3F-Post slås for at sikre, at udbringning at post og pakker foregår på ordentlige løn og arbejdsvilkår.

– I dag hører vi om folk i private pakkefirmaer, der arbejder uden overenskomst eller som proforma selvstændige uden nogen rettigheder og med meget lange arbejdsdage for at kunne tjene en almindelig dagsløn, forklarer Lars Chemnitz.