De røde partifaner, de antiimperialistiske bannere, fotoudstillingerne om Che Guevara og Fidel Castro og de fine skilte, der ledte ind til Lenin-konferencerummet og alle de andre konferencerum opkaldt efter store revolutionære, er formentlig pakket ned i den russiske OL-by i Sochi, som gav husrum til den 19. Verdensungdomsfestival fra den 14. til den 22. oktober.

Verdensungdomsfestivalen gav en følelse af, at vi er mange, der kæmper sammen for de samme værdier. Du føler, at du er en del af noget større.
Esben Hansen, Ungkommunisterne

Og to af drivkræfterne i den danske mobilisering er landet igen i den jyske muld. Nu har de sundet sig ovenpå de mange indtryk.

– Jeg kommer hjem med en masse god, ny energi. Verdensungdomsfestivalen gav en følelse af, at vi er mange, der kæmper sammen for de samme værdier. Du føler, at du er en del af noget større. Det er klart noget, der har ladet mine batterier op, fortæller Esben Hansen til Arbejderen.

>> LÆS OGSÅ: Findes der en fredsbevægelse i USA?

Han er aktiv i Ungkommunisterne og var blandt initiativtagerne til kampagnen, der mobiliserede over 50 danske unge til dette års Verdensungdomsfestival, som er arrangeret af Demokratisk Ungdoms Verdensforbund (WFDY).

Russisk markedsføring

På festivalen deltog omkring 20.000 unge fra hele verden. Op mod 15.000 af deltagerne kom fra Rusland selv, og var enten frivillige hjælpere eller med i en delegation fra et universitet i Rusland.

Og i det hele taget fyldte markedsføringen af Rusland meget på festivalen. Og udenfor gav russiske jagerfly opvisning en dag, mens den russiske hær serverede mad.

– Det var lidt som om, der var to festivaler, Ruslands og WFDY's. Og WFDY's festival blev pakket lidt ind i en masse russisk kultur og sport, fortæller Esben Obeling, der har været med til at mobilisere de danske unge til festivalen gennem kampagnen Frit Vestsahara og desuden er aktiv i Internationalt Forum.

Esben Hansen mener også, at det politiske indhold i Verdensungdomsfestivalen burde have haft en mere central placering.

– Det er fint nok, at Rusland gerne vil vise sit land frem. Det kom bare til at fylde meget. Det var noget af det første, man lagde mærke til, når man kom ind på festival-området. Den balance var måske lidt forkert på en antiimperialistisk festival. Selve festivalen kunne godt have været bedre indrettet, så det politiske fik en mere central placering, siger Esben Hansen.

– Omvendt var det spændende at opleve den mangfoldighed, der findes i Rusland, og de mange kulturer. Der var mongoler, der næsten har en slags indianerkultur. I Kasakstan er de præget af arabisk kultur. Nordpå har de en meget finsk kultur. Og i Moska og Skt. Petersborg føler de sig næsten som europæere.

– Jeg fik flere gode snakke med de unge russere om arbejdsløshed og uddannelsessystemet i Rusland. Alle, der var på festivalen, uanset hvem de var, eller hvorfor de var der, fik noget politik ind under huden. Du kunne ikke undgå at støde ind i de kommunistiske og antiimperialistiske organisationers boder, fortæller Esben Hansen og tilføjer:

– Og festivalen skabte et talerør for befolkningerne i lande som Vestsahara, Syrien, Cuba og Grækenland, der i de seneste år for alvor har oplevet imperialismens aggresioner.

>> LÆS OGSÅ: Blokade gør livet svært i Syrien

Arrangerede selv møder

Hver dag kunne deltagerne vælge mellem oplæg, som satte fokus på eksempelvis privatisering af uddannelse, ungdomsarbejdsløshed eller forskellige af verdens regioner.

Esben Obeling synes dog, at debatformen på de politiske konferencer burde have været mere interaktiv.

–  De var præget af enetaler og hyldest til afdøde ledere, og der var næsten ikke tid til debat. Nogle af debattørerne gjorde meget ud af at forsvare deres egne regeringers version af socialismen. Når vi er samlet så mange unge med det samme mål, så bør vi også åbne op for at diskutere udfordringer og mangler ved forskellige forsøg på at indføre socialisme, siger Esben Obeling.

Esben Hansen er enig i, at debatterne kunne have været bedre.

– De fleste oplæg havde karakter af meningstilkendegivelser som, "vi støtter jer i jeres kamp". Men efter oplæggene kunne man arrangere direkte møder med de organisationer, der lever under besættelse eller har fingrene dybt nede i en uddannelseskamp, siger Esben Hansen.

Den danske delegation arrangerede selvstændige møder med unge fra Palæstina og fra Vestsahara.

>> LÆS OGSÅ: Unge danskere mødte unge fra Palæstina

– Vi fik forbedret vores kontakter til Palæstina og Vestsahara. Det fedeste ved turen var klart de møder, vi selv arrangerede. Det var spændende at mødes med de organisationer, som vi støtter gennem vores solidaritetsarbejde i Danmark. Det var godt at udveksle erfaringer og få at vide, at vores arbejde nytter, fortæller Esben Obeling.

– Vi blev bekræftet i, at vi arbejder i den rigtige retning både i forholdt til boykot af Israel og vores solidaritetsarbejde med Vestsahara. Og det skal vi da klart arbejde videre med.