Spørgsmålet om, hvordan vi vil udforme vores velfærdssamfund, skal ikke bestemmes af EU.Det er snart kommunalvalg, og næsten 10.000 kandidater over hele landet kæmper for at komme i byrådet i deres lokalområde.

EU skulle være gået langt videre og have haft en egentlig fælles EU-finanspolitik.
Lars Weiss, Socialdemokratiet

Men hvor meget magt og mulighed for at investere i velfærd har de nyvalgte byrødder egentlig, når de samtidig skal leve op til EU's Finanspagt og den Budgetlov, der skal føre EU's skrappe krav til kommunerne ud i livet?

Det spørgsmål satte Folkebevægelsen mod EU på Amager til debat på et valgmøde i sidste uge.

Det er torsdag den 2. november. I panelet sidder tre kandidater til Borgerrepræsentationen i København: Lars Wess fra Socialdemokratiet, Gorm Gunnarsen fra Enhedslisten og Anders Sørensen fra Kommunisterne, Liste R.

Mens både Anders Sørensen og Gorm Gunnarsen er erklærede EU-modstandere, lægger Lars Weiss ud med at præsentere sig selv som glødende EU-tilhænger. Hans holdning er, at EU ikke er gået langt nok med konstruktionen omkring euroen og Finanspagten.

EU-finanspolitik

– EU skulle være gået langt videre og have haft en egentlig fælles EU-finanspolitik, så der var mulighed for at kanalisere penge derhen, hvor konjunkturerne rammer hårdest. Hvis en væsentlig del af landenes skatteindtægter gik til EU, kunne der sikres en større økonomisk lighed regionerne imellem, erklærer den socialdemokratiske politiker.

Han undlader at svare på et spørgsmål fra salen, om det betyder, at han er tilhænger af Europas Forenede Stater.

Lars Weiss mener ikke, at det er EU's finanspagt, der er problemet. Problemet er derimod Danmarks fortolkning af Finanspagten.

– Finansministerens måde at fortolke EU's regler på er skæv, fordi der bliver styret hårdest på serviceniveauet. København har ikke kunne øge sine serviceudgifter de sidste seks år, selvom vi hver måned får 1000 ekstra indbyggere. Men det er ikke EU's ansvar, det er Folketingets ansvar. Ministerens fortolkning af EU's finanspagt betyder, at vi kan bygge alle de skoler vi vil – men vi kan ikke ansætte flere lærere til at undervise, siger Lars Weiss.

Det er de danske politikere, der har udformet den Budgetlov, som implementerer Finanspagten i Danmark. Men det er samtidig sådan, at Budgetloven skal godkendes af EU-kommissionen, der også kan komme med henstillinger til Danmark. Hvis Danmark ikke lever op til EU's krav, risikerer vi at blive trukket millioner af euro i tilskud fra EU.

Presser velfærden

De to andre politikere i panelet er skarpe kritikere af både Finanspagt og Budgetlov.

Anders Sørensen fra Kommunisterne mener, at EU's krav til, hvor store de offentlige udgifter må være, gør det svært for København at tage hånd om de udfordringer, kommunen står overfor. Han henviser blandt andet til, at fem procent af københavnerne er arbejdsløse og at 5,3 procent af kommunens børnefamilier lever i fattigdom

– København har masser af penge. Men EU og EU-partiernes beslutning om at underlægge sig EU-reglerne forhindrer os i at investere i flere offentlige arbejdspladser og få familier ud af fattigdom. EU's Finanspagt og Budgetloven lægger en stram økonomisk spændetrøje over kommunerne, siger Anders Sørensen.

Han mener, at det er vigtigt, at de københavnske vælgere forstår, at der er en sammenhæng mellem EU og nedskæringerne på velfærden.

– Befolkningen skal vide, at EU opsætter nogle rammer – uden den bevidsthed kan vi ikke sprænge rammerne. Forandringer kommer kun, når almindelige mennesker siger stop.

Enhedslistens kandidat, Gorm Gunnarsen, er enig i, at EU presser kommunerne:

– Finanspagten lægger en ramme for de offentlige budgetter, som bruges til at fjerne valget mellem en kurs i retning af flere og flere besparelser eller en kurs mod bedre løsning af fælles opgaver, siger han.

Forskelsbehandling

Ellers lægger Gorm Gunnarsen i sin indledning mest vægt på den forskelsbehandling, der er mellem EU-borgere og borgere fra ikke-europæiske lande, der bor i København. Han henviser blandt andet til, at mens alle EU-borgeres børn kan få mådersmålsundervisning på alle klassetrin, gælder det for børn fra ikke-europæiske familier kun fra 1.-4. klassetrin.

Spørgsmålet om, hvordan vi vil udforme vores velfærdssamfund, skal ikke bestemmes af EU.
​Anders Sørensen, Liste R

– Københavns Kommune har også en Europaskole for EU-ansattes børn. Her har et flertal i Borgerrepræsentationen netop besluttet at forkorte skoleåret med ti dage – i modsætning til den almindelige folkeskole, hvor kommunen stiller strenge krav om at eleverne ikke må tage længere ferie, siger Gorm Gunnarsen.

Rina Ronja Kari, medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, deltager i mødet som "udspørger" af de tre kandidater. Hun vil vide, om det gør en forskel, om det er Folketinget eller EU, der stiller krav til de kommunale budgetter.

Ja, klart, mener Anders Sørensen.

– Spørgsmålet om, hvordan vi vil udforme vores velfærdssamfund, skal ikke bestemmes af EU. Det skal vi selv bestemme i Folketing, kommuner og regioner. Herhjemme har vi mulighed for at præge udviklingen og omgøre beslutninger, vi er uenige i. Det kan vi ikke, når EU bestemmer, siger han.

Lars Weiss kan ikke se de store problemer i EU's styring. Han mener, at kommunerne har brug for økonomisk styring, uanset om den kommer fra EU eller fra Folketinget.

– Hvis kommunerne får fuldstændigt frie hænder, kan det gå rigtigt galt. Var der ikke kommet en finanspagt fra EU, så ville der alligevel være en stram styring fra Finansministeriet af kommunernes økonomi.

Udbud

En spørger fra salen sætter fokus på EU's udbudsregler. Også her er vandene delt i panelet.

– Vi skal slet ikke have EU's tvungne udbud. Og så skal vi i gang med at tage de udbudte opgaver tilbage til det offentlige. Men når opgaver bliver udbudt, så skal vi selvfølgelig gøre alt, hvad vi kan for at stille krav – og udfordre de rammer, der er i dag, siger Anders Sørensen

Lars Weiss erkender, at udbud af mindre opgaver betyder en masse bureaukrati og omkostninger. Men ellers erklærer han sig som tilhænger af EU-udbud, hvis bare det foregår på danske løn og arbejdsforhold.

– Forbrændingsanlægget på Margretheholmen er snart færdigt. Her er franske, tyske, engelske, danske leverandører. Det er lykkedes at holde løn- og arbejdsvilkår efter danske overenskomster. Det er lykkedes at få sociale klausuler ind i kontrakterne. Det er ikke udbudsmekanismen, der er problemet, men derimod hvis vi politikere ikke stiller de rigtige krav, mener Lars Weiss.

Den melding får Anders Sørensen fra Kommunisterne på banen.

– Det kan godt være, at Lars Weiss har fundet en solstrålehistorie. Men der er altså flere skrækhistorier. Jeg har talt med mange af de udlændinge, der bygger vores metro. De har forladt deres børn og ægtefæller og rejst flere hundrede kilometer til et andet land for at tjene til dagen og vejen. På den måde er vores udbud med til at rive familier fra hinanden og dræne de fattige lande i Østeuropa for arbejdskraft, siger Anders Sørensen.

Mødet slutter af med en opfordring til kandidaterne om at brede debatten om EU mere ud i kommunalvalgkampen og i samfundsdebatten generelt.