I morgen har fire fagforbund foretræde for Folketingets Beskæftigelsesudvalg. De vil på vegne af 63 organisationer forsøge at overbevise politikerne om, at det er nødvendigt med markante ændringer af reformen af førtidspension og fleksjob.
Vi vil lægge vægt på, at retssikkerheden er fuldstændig væk for de her mennesker.
Mona Striib, FOA
Med sig har fagforbundene 40 konkrete eksempler på syge og handicappede mennesker, der er blevet nægtet førtidspension eller fleksjob og har været udsat for en umenneskelig behandling i beskæftigelsessystemet.
– I mødet med Beskæftigelsesudvalget vil vi lægge vægt på, at retssikkerheden er fuldstændig væk for de her mennesker. Man er gået alt for langt, når man siger, at alvorligt syge og handicappede skal udnytte en arbejdsevne, der er ikke eksisterende, siger Mona Striib, næstformand for FOA, der er et af de fire fagforbund.
>> LÆS OGSÅ: Kommunen nægter kronisk syge Heidi et fleksjob
De tre andre forbund er 3F, HK og Dansk Magisterforbund. De optræder på vegne af 63 fagforbund, sociale organisationer og patientforeninger, der er gået sammen i kampen for at få ændret reformen af førtidspension og fleksjob.
Reformramtes kamp
Reformen trådte i kraft 1. januar 2013 og blev vedtaget med støtte fra Socialdemokratiet, SF, Radikale, Venstre, Konservative og Liberal Alliance. Den strammer kravene til at få tilkendt førtidspension, og gør det nærmest umuligt, hvis man er under 40 år. Derudover forringes reglerne for fleksjob.
Siden, reformen trådte i kraft, er det væltet frem med fortællinger om syge og skadede mennesker, der bliver nægtet førtidspension og i stedet i årevis bliver slæbt gennem udsigtsløse arbejdsprøvninger.
I de seneste år er reformramte gået sammen i sociale netværk på Facebook for at støtte hinanden og samtidig kæmpe imod den måde, de bliver behandlet på i systemet.
I København har det ført til en lang række demonstrationer og protester, der i særlig grad er rettet imod Jobcentret på Lærkevej, hvor syge kontanthjælpsmodtagere venter i både 10 og 20 år på en afklaring af deres sag. København ligger helt i bunden i forhold til bevillinger af førtidspension og fleksjob.
>> LÆS OGSÅ: Reformramte går efter at vælte borgmester
Protesterne har været med til at skabe opmærksomhed omkring en række groteske sager og har spredt sig til en række andre byer rundt omkring i landet.
De sociale bevægelser har længe efterlyst, at fagbevægelsen gik mere aktivt ind i kampen for at få ændret loven om førtidspension og fleksjob.
Også i fagforbundene har man de seneste år set, hvordan mange syge og arbejdsskadede medlemmer er kommet i klemme i systemet.
Bred alliance
Det fik i sommers 41 fagforbund til at gå sammen om seks konkrete ændringsforslag til loven omkring førtidspension og fleksjob. Efterfølgende er det strømmet ind med flere fagforbund og andre organisationer, der støtter kravene. I alt 63 organisationer er med nu, og der kommer hele tiden nye til.
>> LÆS OGSÅ: 41 fagforbund vil ændre reform
– Der er behov for både lovændringer og for ændringer af praksis ude i kommunerne, siger Mona Striib og peger på, at rammebesparelser i kommunerne er med til at stramme fortolkningen af loven.
– Vi ser medlemssager, hvor kommunerne fuldstændig overhører lægelige vurderinger og fortsætter med at forsøge at udvikle arbejdsevnen hos mennesker, der er helt nede og kravle på gulvet. Det er virkelig skræmmende, tilføjer hun.
De 63 organisationer mener, at det for mennesker med en meget lille arbejdsevne på syv timer om ugen eller derunder skal være valgfrit, om de vil på førtidspension, i fleksjob eller i ressourceforløb.
Blandt kravene er også, at ingen skal kunne tvinges ud i ressourceforløb i en længere periode end fem år. Og at ydelsen under ressourceforløb skal være på dagpengeniveau. I dag svarer beløbet til en kontanthjælp.
Mona Striib håber på, at det lykkes at få kæmpet ændringer af reformen igennem. Men hun understreger, at det betyder, at politikerne skal være parat til at finde nye penge til området.
Det er et krav i reformen af førtidspension og fleksjob, at den skal give besparelser på 1,9 milliarder kroner årligt fra 2020.
Regeringen har bebudet, at en evaluering af reformen vil være klar i starten af 2018.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278