23 Dec 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Danmark sender flere soldater til Irak

Øget krigsindsats

Danmark sender flere soldater til Irak

Forsvarsminister efterkommer kravet fra USA's regering om flere soldater til Irak.

FOTO: Jeanette Serritzlev/Forsvarsgalleriet
1 af 1

Et flertal i Folketinget er klar til at sende yderligere 30 soldater, et kirurghold på 12 personer og et C-130 Hercules-transportfly til krigen i Irak. Herudover forlænges det danske radarbidrag i endnu et år.

Forslaget om at udsende flere soldater er helt forkert.
Nikolaj Villumsen, 
Enhedslistens udenrigsordfører

Det sker efter en anmodning fra USA.

Flertallet kom på et møde i Udenrigspolitisk Nævn tirsdag, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen fik grønt lys til at øge krigsindsatsen.

Danmark har allerede 150 soldater udstationeret på al Asad-basen i Irak, hvor de blandt andet bidrager med træning af irakiske soldater og radarovervågning.

Den endelige beslutning skal stemmes igennem i folketingssalen, men der er altså allerede flertal for forslaget - blandt andet med opbakning fra Socialdemokratiet.

Enhedslisten, SF og Alternativet stemmer imod forslaget.

– Forslaget om at udsende flere soldater er helt forkert. Vi har i de seneste måneder haft den ene skandale efter den anden om mulige krigsforbrydelser begået af irakiske enheder og tilknyttede militser. Disse anklager har desværre også været rejst mod dansktrænede irakiske styrker. Danmark bør ikke give militærstøtte til en regering, der gang på gang begår overgreb på civile, siger Enhedslistens udenrigsordfører, Nikolaj Villumsen.

Han mener, at Danmark i stedet bør fokusere på at styrke den humanitære indsats i de krigshærgede områder i både Irak og Syrien. 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


17. nov. 2017 - 08:41   17. nov. 2017 - 14:50

Irak-krig

ml@arbejderen.dk
Danmark i krig i Syrien og Irak
  • Den 19. april 2016 vedtog Folketinget et beslutningsforslag fra udenrigsminister Kristian Jensen om "udsendelse af yderligere danske militære bidrag til støtte for indsatsen mod ISIL i Irak og Syrien".

  • Regeringen vil styrke det danske bidrag i seks måneder med syv F-16 kampfly (heraf tre i reserve) og 110 personer (teknikere, logistikere m.fl.) samt et C-130J transportfly og 60 personer. Hertil kommer specialoperationsstyrker på op til 60 personer som udsendes uden hjemtagelsesdato.

  • I forvejen har Danmark 170 mand i Irak og en radar, der overvåger luftrummet i Irak og det østlige Syrien.

  • Samtlige danske militære bidrag skal kunne indsættes i både Irak og Syrien. Det vil være første gang, Danmark kaster bomber i Syrien.

  • Den militære intervention sker uden et FN-mandat, og uden at den syriske regering har godkendt, at Danmark sender bomber og soldater til Syrien.

  • Forslaget bliver bakket op af Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Radikale og Konservative. Enhedslisten, SF og Alternativet er imod.

  • Læs alle artikler om emnet på Arbejderens temaside.

  • Foto: Morten Hausborg/HOK