Flygtninge i Danmark skal ikke føle sig for velkomne. Hvis der er det mindste tegn på stabilitet i de lande, de er flygtet fra – og i nærområderne – skal deres opholdstilladelse inddrages, og de skal sendes ud af Danmark.

Det fremgår af den finanslovsaftale, som regeringen og Dansk Folkeparti fremlagde fredag.

Nu ser jeg frem til at forhandle om yderligere stramninger af udlændingepolitikken med Dansk Folkeparti.
Inger Støjberg, udlændinge- og integrationsminister

>> Læs hele finanslovsaftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti

Aftalen afsætter 40 millioner kroner til at overvåge situationen i flygtningenes hjemlande, så der "… kan ske inddragelse af opholdstilladelser til flygtninge og hjemsendelse af disse".

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) er glad for aftalen:

– Det er en god finanslovsaftale, der viderefører regeringens stramme udlændingepolitik. Vi styrker indsatsen for at inddrage flygtninges opholdstilladelser. Vi skal føre en konsekvent hjemsendelsespolitik. Aftalen er et godt første skridt. Nu ser jeg frem til at forhandle om yderligere stramninger af udlændingepolitikken med Dansk Folkeparti i de kommende dage.

Vejen banet af S og R

Enhedslisten derimod tager afstand fra planerne om at sende flygtninge tilbage til krigshærgede lande.

– Vi er skarpe modstandere af, at man vil sende flygtninge til lande, som ikke er i nærheden af varig og stabil fred. Ideen om at sende flygtninge tilbage, selvom der ikke er stabile vilkår, kom til verden, mens Socialdemokraterne og Radikale sad i regering. Så den lovgivningsmæssige vej er allerede lagt. Men nu følger der ressourcer med for at forsøge at gøre hjemsendelserne til virkelighed. Det er uansvarligt, siger Enhedslistens udlændingeordfører Johanne Schmidt-Nielsen til Arbejderen.

Også flygtningene selv skal overvåges. Der skal indkøbes it-udstyr og scannere for 55 millioner til at indhente biometriske data (fingeraftryk og elektronisk genkendelse af ansigt) af asylansøgere, så myndighederne lettere kan gennemføre identifikationskontroller af flygtningene.

Oveni skal der bruges 23 millioner kroner på at tjekke, "om udlændinge lyver om deres identitet og opholdsgrundlag".

Regeringen og Dansk Folkeparti vil også overvåge flygtningenes aktiviteter på de sociale medier for at finde ud af, om de har været på rejser i hjemlandet.

Der afsættes 142 millioner kroner til at oprette et såkaldt hjemrejsecenter, som skal samle afviste asylansøgere.

Tolkebistand

Aftalepartierne er også enige om, at flygtninge og udlændinge, der har været i Danmark i mere end tre år, selv skal betale, hvis de har brug for en tolk. Det skal gælde, når de er på hospital, hos lægen eller i andre dele af sundhedsvæsenet, ligesom brugerbetalingen for tolkning skal udvides til andre områder i den offentlige sektor.

Lægeforeningen ser med stor bekymring på, at regeringen og Dansk Folkeparti vil indføre gebyr for tolkning for flygtninge og indvandrere.

– Et gebyr vil få nogle af de svageste udenlandske patienter til ikke at søge hjælp i sundhedsvæsenet. Det kan få alvorlige konsekvenser for patientsikkerheden, siger formand for Lægeforeningen, Andreas Rudkjøbing.

Flere stramninger på vej

Finanslovsaftalen udgør kun første bølge af stramninger over for flygtningene. Regeringen og Dansk Folkeparti forhandler om yderligere udlændingestramninger, som Dansk Folkeparti kræver for at stemme for de skattelettelser, som også er i gang med at blive forhandlet på plads.

Udlændingestramningerne fylder godt i finanslovsaftalen – ti ud af den 50 sider lange aftale handler om at stramme op på kontrollen med flygtningene og få flere sendt ud. Afsnittet om flygtninge er nyt. I regeringens oprindelige udspil til en finanslovsaftale var der ikke et afsnit om udlændinge.