Den kun 16-årige Tarek Adlouni og hans mor sidder i dag tilbage med dybe ar på sjæl og krop ovenpå den politivold, de begge blev udsat for fredag i sidste uge.

Tarek Adlouni var sammen med tre venner taget til demonstration foran USA's ambassade i København for at protestere mod, at USA's præsident Trump netop har udråbt Jerusalem som Israels hovedstad.

Betjentene holder mig hårdt ned, og slår mig med stav og giver mig flere knytnæveslag.
Tarek Adlouni, demonstrant

– Jeg er dansker med palæstinensisk baggrund. Jeg interesserer mig meget for palæstinensisk politik og har været til demonstrationer, lige siden Israel bombede Gaza i 2014. Det er vigtigt for mig at kunne demonstrere. Det er det, jeg kan gøre. Prøve at gøre en forskel. Vi ville vise, at vi er mange, der tager afstand fra Trumps udtalelser, fortæller Tarek Adlouni.

Får tæsk i politibil

Vejret er koldt. Så han hiver sin nakkevarmer godt op foran munden. En betjent kræver, at han tager "maskeringen" af. Det gør Tarek, og løber over vejen for at demonstrere videre. Han råber: "Fuck Donald Trump". Og så ser betjentene rødt.

– Pludselig ser jeg syv betjente løbe hen mod mig. Jeg går i panik. Jeg forsøger at løbe væk, men når ikke langt, fortæller Tarek Adlouni til Arbejderen.

De mange granvoksne betjente vælter teenageren ned på jorden.

– De holder mig hårdt ned, og slår mig med stav og giver mig flere knytnæveslag i venstre side af ansigtet.

Betjentene bærer ham over i en politivogn, hvor de lægger ham på maven. De slår ham flere gange, mens begge hans arme er på ryggen i håndjern. De presser hans ansigt hårdt mod bunden af bilen og kører hans ansigt frem og tilbage, så han får hudafskrabninger.

Der samler sig en del savl i hans mund, som han har svært ved at synke, fordi hans hoved bliver presset bilens bund.

– Jeg føler, at jeg bliver kvalt. Betjentene er meget racistiske og kalder mig flere gange for "perker", "muslimsvin" og "dumme muslim".

Tarek Adlouni bliver kørt til politistationen Station City på Vesterbro i København og kastet i en celle.

Mor bliver også anholdt

Om aftenen kører Tareks mor, Iman Adlouni, til politistationen for at hente sin søn. Hun får et chok, da hun ser, at han er hævet og har blå mærker i ansigtet. Tarek fortæller grædende, at han er blevet slået af politiet.

– Jeg siger til betjentene, at jeg tager min søn på hospitalet og laver en anmeldelse.

Hun går ud til sin bil sammen med Tarek, hvor hendes 11-årige datter sidder. Hun råber til politiet, at det kan ikke være rigtigt, at de slår en 16-årig dreng, og at det er noget svineri.

– Det får to betjente til at løbe mod mig. De siger, at jeg er sigtet, og hiver mig ud af bilen.

Betjentene vrider hendes arme hårdt bagud. Hun råber "Av" og forklarer, at hun har en dårlig arm.

– Betjentene svarer, at det er de ligeglade med, og at jeg skal lære ikke at svine dem til.

De presser hendes arme hårdt om bag ryggen, og lægger hende i håndjern. Hun hører sin datter på 11 år skrige, græde og råbe: "Mor, mor, mor…"

– Jeg beder betjentene passe på, fordi min datter er her. De svarer, at de er ligeglade. Da min datter prøver at komme hen til mig, bliver hun skubbet væk af en betjent. Betjentene presser mit hoved hårdt ned mod mine knæ. Det begynder at sløre og sortne for mine øjne.

En betjent tager fat i hendes palæstinensiske tørklæde.

– Betjenten flår i tørklædet og siger: "Det tørklæde hører ikke hjemme i Danmark, tag det med til lorte-Palæstina".

Kropsvisitation foran mandlige betjente

Iman Adlouni bliver ført tilbage på politistationen, hvor hun nu får at vide, at hun skal kropsvisiteres. En betjent gør det klart overfor hende, at hvis hun opfører sig uanstændigt under kropsvisitationen, vil det ikke føre til noget godt.

– Jeg signalerer med kropssprog, at jeg ikke har gjort noget. Det får betjentene i rummet til igen at tage hårdt fat i mine arme og lægge mig ned på gulvet. Tre betjente sætter sig ovenpå mig.

Betjentene holder hendes arme hårdt på ryggen. Hun gør betjentene opmærksom på, at der er mænd til stede. Men det er de, ifølge Iman Adlouni, ligeglade med. Den kvindelige betjent begynder at klæde hende af foran mændene - først ryger hendes skjorte og BH. Da den kvindelige politibetjent begynder at trække hendes bukser af, siger Iman Adlouni, at hun ikke har underbukser på. De mandlige betjente sidder stadig ovenpå hendes ben. De trækker hendes bukser ned, og en betjentene siger "bare rolig, vi kigger ikke på dig". Den kvindelige betjent beder hende sprede benene. Det gør Iman Adlouni, mens de mandlige betjente stadig er i rummet.

– Jeg bliver smidt i en lille celle og får at vide, at jeg kommer til at holde jul i fængslet og ikke med mine børn, og at mine børn bliver taget fra mig.

Undersøgelse i gang

Beskrivelserne af de voldsomme anholdelser er Tarek Adlounis og hans mors egne. Arbejderen har forgæves forsøgt at få Københavns Politi til at bekræfte hændelsesforløbet. Men Københavns Politi skriver i en mail til Arbejderen, at man "har ikke noget ønske om på nuværende tidspunkt at udtale sig i sagen".

Tarek og hans mor har klaget til Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP), der har iværksat en undersøgelse.

Iman Adlouni har ikke været udenfor sin bopæl siden den voldsomme oplevelse. Udover de fysiske smerter, er hun også mærket psykisk af politivolden. Hun har oplevet krig på tætteste hold og er vokset op i en flygtningelejr i Libanon. Det danske politis voldsomhed vækkede minder frem om det israelske militærs brutalitet.

Hun har svært ved at sove, og hun græder meget. Hele familien er påvirket - også de to børn. Iman Adlouni har bestilt tid til psykolog til sig selv og hendes 11-årige datter, der overværede volden.