Nu vil EU have mere styr på medlemslandenes såkaldte strukturreformer – reformer, der ofte har med arbejdsmarkedet at gøre. Det skal ske gennem øget brug af både pisk og gulerod. Derfor skal det skrives direkte ind i EU-lovgivningen, at EU-dikterede strukturreformer kan få øget EU-støtte – men også at et medlemsland kan få frataget støtten, hvis landet ikke gennemfører de ønskede reformer.

Strukturelle reformer i EU ofte har handlet om nedskæringer af offentlige udgifter.
Rina Ronja Kari, Folkebevægelsen mod EU

Det fremgår af den "ØMU-pakke" som EU-kommissionen offentliggjorde den 6. december. Kommissionsformand Jean-Claude Juncker præsenterede pakken for medlemslandenes stats- og regeringschefer på et udvidet eurogruppemøde i sidste uge. ØMU-pakken skal efter planen vedtages på EU-topmødet i juni 2018.

– EU skal "hjælpe" eller rettere styre medlemslandenes strukturelle reformer yderligere. Man må huske på, at strukturelle reformer i EU ofte har handlet om nedskæringer af offentlige udgifter, som tidligere har medført forringelser af kontanthjælp, dagpenge, pensionsordninger og lignende, siger Folkebevægelsen mod EU's EU-parlamentariker Rina Ronja Kari på Folkebevægelsens hjemmeside, der har en gennemgang af hele ØMU-pakkens indhold.

Løkke: "Det har perspektiver"

På et møde i Folketingets Europaudvalg i sidste uge gjorde statsminister Lars Løkke Rasmussen det klart, at han ikke er afvisende overfor forslaget om at gøre penge fra EU-fondene betinget af, at "der leveres" med strukturreformer i de enkelte medlemsstater.

– Det kommer helt an på, hvad designet bliver. Hvis det i højere grad går ud på at presse på for at gøre alt det, vi har gjort i lande som vores, med fleksible arbejdsmarkeder og den slags ting, så kan det jo godt have et perspektiv, sagde Løkke Rasmussen.

Blandt de danske strukturreformer, der er gennemført efter henstillinger fra EU, kan nævnes dagpengereformen, der halverede dagpengeperioden, samt de omdiskuterede reformer af efterløn, fleksjob og førtidspension.

EU udvider straffeområdet

Indskrivningen af de annoncerede nye tiltag i EU-lovgivningen skal ifølge kommissionen ske ved at ændre en EU-forordning, der allerede giver EU mulighed for at straffe EU-landene økonomisk ved at tilbageholde EU-støttemidler, hvis de ikke følger EU-henstillingerne til deres økonomiske politik. Henstillinger, der kommer hvert år som led i det såkaldte "europæiske semester."

Hidtil har EU-forordningen udtrykkeligt undtaget EU-støttede strukturreformer fra sådanne straffeforanstaltninger. Det vil EU-kommissionen have ændret, sådan at EU-støttemidler også kan bruges som både pisk og gulerod til at presse sådanne reformer igennem. Herunder de reformer, som de enkelte EU-lande har forpligtet sig til i de partnerskabsaftaler, EU-kommissionen indgår med det enkelte EU-land i forbindelse med tildelingen af EU-støttemidler.

Den seneste partnerskabsaftale, den danske regering har indgået med EU-kommissionen, dækker perioden 2014-2020. Her er et lille udpluk af de reformer, der indgår i aftalen:

"Førtidspensionsreform og reform af fleksjobordningen. Reformen skal sikre, at flest mulige forbliver på arbejdsmarkedet og forventes at bidrage til at øge arbejdsudbuddet med ca. 5000 fuldtidspersoner i 2020.

Reform af kontanthjælps- og SU-systemet. Reformen forventes at øge beskæftigelsen med 10.000 personer frem mod 2020. Kontanthjælpsreformen skal desuden medvirke til at reducere ledigheden blandt unge."

Forsøg skal bane vejen

Vedtages EU-kommissionens lovændring, kan EU-landene i årene 2018-2020 som led i en forsøgsordning anmode om, at en del af EU-støttemidlerne, den såkaldte resultatreserve på seks procent af euro-milliarderne i EU's fonde, kan bruges på sådanne strukturreformer. Til gengæld er det EU-kommissionen, der enerådigt beslutter, hvilke anmodninger den vil støtte, og suverænt bestemmer, hvordan reformerne skal gennemføres for at få udbetalt støtten.

Desuden vil EU-kommissionen i perioden 2019-2020 fordoble midlerne til et program, der yder direkte støtte til strukturrefomer i medlemslandene.

Bliver forsøgsordningen en succes, vil EU-kommissionen i maj 2018 fremlægge forslag til et permanent "gennemførelsesinstrument" for strukturreformer i EU-landene.

"Det drejer sig f.eks. om reformer på produkt- og arbejdsmarkederne, skattereformer, udvikling af kapitalmarkederne, reformer til at skabe bedre rammer for erhvervslivet samt investeringer i menneskelig kapital og reformer af den offentlige forvaltning," skriver EU-kommissionen.