Hvis nogen havde forventet, at nytårstalen fra landets statsminister ville være sådan en statsmandsagtig, samlende tale til nationen, blev de nok slemt skuffede.

Lars Løkkes nytårstale var i særklasse en ”dem-og-os”-tale. 

Ikke at det hører til statsministerens spidskompetencer at fremstå som en samlende figur, men alligevel var denne nytårstale i særklasse en ”dem-og-os”-tale. Den største del af talen gik således med at udpege parallelsamfund og ghettobebyggelser som nationens største problem.

Og selvom der vitterligt er problemer i visse udsatte boligområder, og selvom der vitterligt er problemer med visse holdninger i dele af indvandrermiljøet, så er det lige voldsomt nok at bruge det meste af en nytårstale på disse problemer.

Neoliberal politik

I øvrigt ufortalt at langt størstedelen af de danskere, der har en muslimsk baggrund – for det er dem, som statsministeren peger fingre af – faktisk har integreret sig i det danske samfund, arbejder og uddanner sig og forsøger at leve et normalt liv med deres familier.

Det er trods alt ikke en forfejlet integrationsindsats, som er ved at få Danmark til at knække over. En indsats som Lars Løkkes parti og ham selv i øvrigt har haft ansvaret for i 12-13 år af de sidste 18 år.

Det kunne jo være, at den neoliberale politik, som Venstre har gennemført og gennemfører med forskellige regeringspartnere, har en stor del af skylden for den fattigdom og ulighed, som breder sig. Og som er en langt større trussel mod det danske velfærdssamfund og sammenhængskraften i landet.

Men det er selvfølgelig mere bekvemt at tage en bestemt befolkningsgruppe og hænge den ud og gøre den til syndebuk. Så behøver vi ikke snakke om manglen på varme hænder i ældreplejen, dårlige normeringer i vuggestuer og børnehaver, omprioriteringer og nedskæringer, der alvorligt forringer vores folkeskoler og uddannelsesinstitutioner.

Og ikke et ord om social dumping på vores arbejdspladser i nytårstalen. Noget, der ellers i den grad truer noget kendetegnende ved Danmark, det velorganiserede arbejdsmarked, hvor der arbejdes efter overenskomstmæssige forhold.

Her må vi kigge i vejviseren (ie: finansloven) efter indsatsen og kan konstatere, at myndighedsindsatsen fortsat ikke tilbageføres til 2015-niveau, og at nedskæringerne i Arbejdstilsynet fastholdes og bringer arbejdsmiljøindsatsen på sammenbruddets rand.

Løkke-regeringen satser fortsat på at bruge det økonomiske opsving til at sikre skattelettelser. Og mon ikke de rigeste som sædvanligt står forrest i køen, når der skal deles skattelettelser ud.

Nødvendig kamp

Det på trods af, at hver eneste krone, der bruges på overflødige skattelettelser, jo ikke kan bruges på velfærd. Og det på trods af at de voldsomme ”reformer” af dagpenge, efterløn og pensionsalder blev solgt som midler, der skulle til for at sikre velfærden, sikre det danske velfærdssamfund. Løftebrud!

Og hvor rammer de manglende investeringer i velfærden hårdest? I netop de udsatte boligområder som lå Lars Løkke så meget på sinde i nytårstalen. Det er her, vi finder de mest udsatte mennesker og dem med de dårligste lønninger og mindst uddannelse.

Så når jeg her ønsker godt nytår, er det i håbet om, at mange flere vil tage del i den helt nødvendige kamp, der skal til for at fjerne Lars Løkke fra regeringsmagten og erstatte ham med en anden politik!