Da Lars Løkke Rasmussen tonede frem på skærmen nytårsdag, kaldte han til kamp mod parallelsamfund.

Det var naturligvis ghettoerne, han talte om. Men årene med Ridder Løkke i sadlen har været ét langt ridt mod et Danmark med flere parallelsamfund. Et Danmark, hvor der er blevet større forskel på dem, der har, og dem, der intet har.

Løkke repræsenterer den moderne lavtløns-kapitalisme. Den er den, vi kommer til at kæmpe imod i 2018.

"Vi høster nu frugterne af de tunge beslutninger, vi tog efter finanskrisen. Reformer af dagpenge. Efterløn. Kontanthjælp", smiskede statsministeren selvtilfreds.

Det er reformer, der har bragt tusinder på randen af fattigdom og parkeret endnu flere i underbetaling eller uden for det gode selskab. Reformer, der har fået uligheden til at vokset og forværret problemerne i de ghettoer, Lars Løkke tordnede imod.

På jobcentrene, på vikarbureauer og på tekniske skoler bliver folk udsat for benhård klassekamp af Lars Løkke, der forgæves forsøgte at iscenesætte sig selv som samlende landsfader. Salvelsesfuldt messede han det nyliberale fadervor: "Det skal bedre kunne betale sig at arbejde".

Et mantra, der kan oversættes til ønsket om et ringere sikkerhedsnet og en stor, sulten arbejdskraftsreserve, der kan holde lønningerne nede og profitten oppe.

Når Løkke alfaderligt advarer om, at vi ikke må løbe tør for arbejdskraft, overlapper han derfor ikke blot dronningens nytårstale, som han selv har ageret censor på. Han balancerer til perfektion mellem erhvervslivets krav om billige og lydige arbejdere og Dansk Folkepartis fremmedhad.

Kapitalen og rigmands-ghettoerne har brug for løntrykkere, og dens politiske repræsentanter har brug for syndebukke.

Den kommende skattereform, som statsministeren også så frem mod i nytårstalen, vil øge uligheden og forskellene mellem de parallelle udgaver af Danmark og smadre dele af velfærden endnu engang. Det samme gør regeringens budskab før de offentlige overenskomstforhandlinger: Arbejderne i velfærds-sektorerne tjener for meget.

Løkke repræsenterer den moderne lavtløns-kapitalisme. Den er den, vi kommer til at kæmpe imod i 2018.