I dag sætter fire danske kampfly kursen mod Litauen, og de første af 200 soldater sætter kursen mod Estland.
Dermed bliver Danmark en central del af NATO's oprustning mod Rusland. Og Danmark deltager både til lands, til vands og i luften.
Et stigende antal militære styrker, der opererer tæt på grænseområdet..., øger risikoen for, at misforståelser... kan føre til eskalerende situationer.
Forsvarets Efterretningstjeneste
Danmark nøjes nemlig ikke kun med at sende kampfly og soldater. Også til havs er Danmark med helt fremme.
Den 1. januar overtog Danmark kommandoen over NATO's stående flådestyrke i Nordatlanten. Danmark bidrager med krigsskibene Niels Juel og Esbern Snare samt 150 soldater. Krigsskibene skal primært operere i Østersøen og den østlige del af Atlanterhavet.
>> LÆS OGSÅ: Danmark skal lede NATO-flåde
Afskrækkelse af Rusland
De 200 soldater, pansrede køretøjer, containere, landrovere og lastbiler, som bliver sendt afsted i dag, skal udstationeres i foreløbig ét år. Kampflyene skal patruljere luftrummet over de baltiske lande.
Styrken er en del af NATO's såkaldte fremskudte tilstedeværelse i Baltikum og Polen, som består af i alt 4000 tropper. NATO begrunder sin oprustning med, at afskrækkelsen overfor Rusland skal øges.
Danmark sidder i forvejen i ledelsen af NATO's østlige hovedkvarter, der står i spidsen for NATO's soldater i øst. Hovedkvarteret ligger i Stettin i Polen og er netop blevet omdannet til et "High Readiness Force Headquarters", der skal kunne gå i krig med få timers varsel.
>> LÆS OGSÅ: Danmark er en aktiv part i NATO's oprustning mod øst
De 200 danske soldater udstationeres i den estiske by Tapa på en tidligere sovjetisk base, der er blevet ombygget til en NATO-base. Meromkostningerne ved at udsende soldaterne i et år løber op i 140 millioner kroner.
Beslutningen om den danske oprustning i øst blev truffet i maj sidste år af samtlige partier i Folketinget pånær Enhedslisten.
Forsvarsministeren begrunder oprustningen med, at "I lyset af den ændrede sikkerhedspolitiske situation i Europa efter bl.a. Ruslands ulovlige annektering af Krim-halvøen, har de allierede i NATO besluttet at styrke Alliancens afskrækkelses- og forsvarsprofil".
FE advarer
Regeringen benytter oprustningen i øst til også at kræve oprustning herhjemme. I sit forslag til et nyt forsvarsforlig gør regeringen det klart, at "Hvis vi udsender brigaden til Baltikum, vil Danmark kunne blive opmarchområde for forstærkninger fra vores NATO-allierede, og dem skal vi kunne modtage og beskytte. Det forudsætter blandt andet en stærk og robust totalforsvarsstyrke, så vi både er i stand til at modtage NATO-enheder på dansk territorium og yde den fornødne værtsnationsstøtte, ligesom vi skal kunne passe på Danmarks infrastruktur (havne, broer, lufthavne, mv.) i en situation, hvor brigaden skal udsendes".
Forud for beslutningen om at sende danske soldater til Estland blev Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) bedt om at komme med en trusselsvurdering.
Ifølge FE ser Rusland "… med stor mistro på NATO's optræden i Østersøen, særligt permanent tilstedeværelse af styrker og infrastruktur, senest NATO's beslutning om fremskudt tilstedeværelse i de baltiske lande og i Polen.
FE vurderer, at "… et stigende antal militære styrker, der opererer tæt på grænseområdet mellem Polen, de baltiske lande og Rusland, øger risikoen for, at misforståelser og fejlkalkulationer kan føre til eskalerende situationer".
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278