28 Apr 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Byret sætter en stopper for meldepligt

Regler for tålt ophold ude af proportioner

Byret sætter en stopper for meldepligt

Politikerne kan ikke tvinge flygtninge til at opholde og melde sig på et asylcenter i al evighed. Det fastslår en principiel dom, der er den første efter regeringens sidste stramninger.

Det er slut med dagligt at bo og melde sig hos politiet på Kærshovedgård for Sharvin Shojaie.
FOTO: Privat
1 af 1

33-årige Sharvin Shojaie skal ikke længere melde sig hos politiet og opholde sig på asylcenter Kærshovedgård ved Ikast. Det fastslog Herning Byret i torsdags. 

Jeg tør ikke vænne mig til friheden og til at se min familie. Tænk nu hvis dommen bliver anket, og jeg får taget det hele fra mig igen.
Sharvin Shojaie, frikendt på tålt ophold

Sharvin Shojaie lever på tålt ophold i Danmark. I næsten fem år har han hver eneste dag skullet melde sig og opholde sig på asylcenteret. Derfor har han stort set ikke været i stand til at være sammen med sin kæreste og tre børn samt hans venner og netværk, som alle bor i København.

Sharvin Shojaie kom til Danmark som 11-årig i 1996 sammen med sine forældre, der er politiske flygtninge fra Iran. Han er statsløs og mistede sin opholdstilladelse i Danmark på grund af en fængselsdom for røveri, som han for længst har afsonet.

I den konkrete sag stod Sharvin Shojaie til syv dages fængsel, fordi han ikke har overholdt sin opholds- og meldepligt 21 og 39 gange.

Retten fandt, at han havde rigtigt nok overtrådt sin opholds- og meldepligt, men en enig domsmandsret vurderede, at hans opholds- og meldepligt har varet i for lang tid. Retten valgte derfor helt at ophæve pligterne, og derfor skal han heller ikke straffes.

Byretten begrunder sin afgørelse med, at det er i strid med grundlovens og internationale konventionernes princip om, at en straf skal være proportional. Det vil sige, at enhver straf skal stå mål med den forbrydelse, der er begået.

>> LÆS OGSÅ: Utålelige vilkår kan stride mod menneskerettigheder

Tør ikke juble endnu

– Jeg er glad for frifindelsen, og for at jeg ikke længere skal opholde og melde mig i Kærhovedgård-lejren, siger Sharvin Shojaie til Arbejderen.

Men han er endnu ikke flyttet hjem til sine børn og kæreste i København.

– Afgørelsen kan stadig ankes. Derfor venter jeg med at juble. Og jeg bliver boende på asylcenteret. Jeg tør ikke vænne mig til friheden og til at se min familie. Tænk nu hvis dommen bliver anket, og jeg får taget det hele fra mig igen. Det tror jeg ikke, jeg kan holde til.

– Det er ikke noget liv at være på tålt ophold. Din tilværelse er fastlåst. Du må ikke tage et rigtigt arbejde. Du må ikke tage en uddannelse. Du får ingen penge. Du kan ikke købe din egen mad. Du får kun den mad, du får serveret i cafeteriet. Det er at behandle mennesker som dyr, lyder det fra Sharvin Shojaie.

Nu kan han opholde sig, hvor han vil, men er stadig på tålt ophold og uden offentlig forsørgelse eller ret til at tage et arbejde.

Første dom

Dommen i sidste uge er den første siden et flertal, bestående af regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet, 1. marts sidste år vedtog at straffe hårdere, hvis personer på tålt ophold ikke lever op til deres melde- og opholdspligt. De nye stramninger åbner op for at bruge fodlænke eller udgangskarantæne, samt varetægtsfængsling, hvis opholds- og meldepligten bliver overtrådt.

– Det her er den første af en bølge af sager, der vil komme nu, siger Sharvin Shojaies forsvarsadvokat, Jakob Fastrup, til Arbejderen.

Forsvarsadvokaten er glad for dommen.

– Det er en korrekt dom. Han skal ikke være underlagt opholds- og meldepligten. Det er en meget hård tillægsstraf, der afskærer mennesker fra deres familie og netværk. Kendelsen er vigtig for ham og hans famile. Danmark har tiltrådt en række internationale konventioner, der slår fast, at enhver straf skal være proportional. Det er en vigtig dom, der slår fast, at man ikke kan lade de her mennesker sidde i en asyllejr til de er 80 år, siger Jakob Fastrup.

Folketinget har udarbejdet et kontroversielt skema, hvor det er fastsat, hvor høj straffen skal være for et bestemt antal overtrædelser. I Sharvin Shojaies tilfælde var der lagt op til, at hans retssag skulle være en ren ekspeditionssag, som skulle give syv dages fængsel.

En højesteretsdom slog i 2012 fast, at reglerne for at leve i Danmark på tålt ophold var i strid med menneskerettighederne. 

>> LÆS OGSÅ: Advokat stævner Udlændingeministeriet

Der findes i øjeblikket 67 personer på tålt ophold.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


17. jan. 2018 - 07:00   19. jan. 2018 - 10:41

Tålt ophold

ml@arbejderen.dk
Tålt ophold
  • Tålt ophold er en juridisk status, som tildeles personer i Danmark, som ikke har lovlig opholdstilladelse, men ikke kan udvises. Det skyldes som regel, at de risikerer dødsstraf, tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling i det land, de ellers skulle udvises til.

  • Udlændinge kan også blive sat på tålt ophold, hvis de mister deres opholdstilladelse i Danmark på grund af kriminalitet, men ikke kan udvises. Det betyder, at udlændingen har ret til at blive i landet, men uden de rettigheder, som følger af en opholdstilladelse.

  • Reglerne for tålt ophold er blevet strammet flere gange. Ifølge opholds- og meldepligtsreglerne skal personer på tålt ophold som hovedregel overnatte på indkvarteringsstedet (Kærshovedgård) og melde sig dagligt hos politiet. De må kun overnatte andre steder efter tilladelse.

  • Personer på tålt ophold er udelukket fra at tage en uddannelse eller lønnet arbejde, men de kan deltage i undervisning og ulønnet praktik. De får 28 kroner om dagen, hvis de overholder deres kontrakt med centret.