Statsminister Lars Løkke Rasmussens udmelding om, at de meget omtalte "historisk store" skattelettelser er udskudt på ubestemt tid, kunne efterlade det indtryk, at der slet ikke har været gennemført skattelettelser, efter at Løkke tog over efter Thorning-regeringen i juni 2015.

Der er endnu ikke mulighed for at fradrage udgifter til et restaurantbesøg, en tur i tivoli eller en kop kaffe, men det kan være, at det kommer i spil til næste års finanslov.
Jonas Schytz Juul, analysechef, AE-rådet 

Sådan forholder det sig nu ikke. Denne artikel giver ikke en fuldstændig oversigt, men blot nogle eksempler på, at regeringerne under Lars Løkke Rasmussen på blot to et halvt år har gennemført adskillige skatte- og afgiftslettelser til fordel for landets rigeste.

Finanslov for de rigeste

Regeringens finanslovsaftaler med Dansk Folkepart for 2016, 2017 og 2018 rummer flere skatte- og afgiftslettelser. Vel at mærke lettelser, der først og fremmest kommer landets rigeste til gode. 

Finanslovsaftalen for 2018 afskaffer eksempelvis fra og med i år den såkaldte udligningsskat på store udbetalinger fra pensionsopsparing. Den ville i år have udgjort to procent af en persons samlede pensionsudbetalinger ud over 397.000 kroner. Det er en skattelettelse, der tilgodeser landets 38.000 rigeste pensionister.

>> LÆS OGSÅ: Finansloven betyder mindre fællesskab og øget ulighed

Udligningsskatten blev indført for at modvirke den store ekstragevinst, som dem med de største pensionsindbetalinger fik ved Løkkes skattelettelser i Forårspakke 2.0 fra 2009. Forårspakken gav historisk store lettelser til landets rigeste.

Arbejderne og de mest udsatte grupper betalte prisen via den såkaldte genopretningspakke, med blandt andet halvering af dagpengeperioden, nulregulering af overførselsindkomster, loft over børnechecken og loft over fradraget for fagforeningskontingenter.

Mer til aktionærerne

Med finanslovsaftalen for 2018 sikrer Dansk Folkeparti og regeringen også dem med de højeste lønninger nye skattefradrag ved at videreføre og udvide boligjobordningen som en permanent ordning, hvor der også kan gives skattefradrag for at betale andre for at klare opvask, tøjvask og strygning i hjemmet.

"Der er endnu ikke mulighed for at fradrage udgifter til et restaurantbesøg, en tur i tivoli eller en kop kaffe, men det kan være, at det kommer i spil til næste års finanslov," skriver AE-rådets analysechef Jonas Schytz Juul sarkastisk i en kommentar til den store fradragsjungle med tilhørende skattehuller, hvor han også kommer ind på finanslovsaftalens nye rigmandsfradrag.

Blandt de nye fradrag målrettet landets rigeste nævner analysechefen også aftalen mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre om den såkaldte erhvervs- og iværksætterpakke fra november sidste år. Den indeholder blandt andet et "investorfradrag", som giver en skattegevinst på op til 157.500 kroner om året. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd advarer om, at investorfradraget vil åbne for ny skattespekulation.

Pakken indeholder også muligheden for at oprette en "aktiesparekonto", hvor dem med mange penge kan lade aktier og investeringsbeviser for 200.000 kroner stå på kontoen, og derved nøjes med at betale 17 procent i skat af afkastet på aktier og investeringsbeviser.

Endelig rummer pakken også skattelettelser, der hovedsagelig tilgodeser landets rigeste. Skattelettelserne kan komme op på 80.000 kroner årligt for de 1000 rigeste danskere.

Pakken finansieres i øvrigt hovedsagelig ved at spare 7,2 milliarder kroner på statens tilskud til kommunernes beskæftigelsesindsats frem mod 2025.

Billigere Lamborghinier

Regeringens nu udsatte skattepakke er af fagbevægelsen blevet døbt "Lamborghini-reformen", fordi de planlagte skattelettelser på i alt 22 milliarder kroner svarer til den danske nypris på en af verdens dyreste biler, en Lamborghini. Men den pris har regeringen og Dansk Folkeparti nu også givet et grundigt hak nedad. Nemlig ved en ny sænkning af registreringsafgiften på biler.

I Finansministeriets eget faktaark over prisændringer for 20 typiske biler indgår Lamborghinien ikke, men biler i luksusklassen, som en bil i BMW 7-serien, kan nu købes for 1.637.600 kroner, mod 1.693.500 kroner før afgiftssænkningen. En gevinst på hele 55.900 til den nye BMW-ejer.

I den anden ende koster en Citroen C1 med afgifter nu 102.800 kroner, hvor den før kostede 94.900 kroner – en prisforøgelse på 7.900 kroner.

Afgiftsomlægningen – fra luksusbiler til biler i den billige ende – er nummer tre fra de nuværende regeringspartier og Dansk Folkeparti. Registeringsafgiften blev også sænket med regeringens og DF's finanslovsaftaler for 2016 og 2017, med lignende fordeling mellem de dyreste og billigste biler.

Finanslovsaftalen for 2016 indeholdt i øvrigt skatte- og afgiftslettelser for i alt fire milliarder kroner. Blandt andet sænkede den bo- og arveafgiften for familieejede virksomheder fra 15 procent til fem procent. En afgiftslettelse, der ifølge dagbladet Politiken var resultatet af intenst lobbyarbejde fra landets største familieejede virksomheder.

Afgiftssænkningen blev finansieret ved nedskæringer på blandt andet uddannelsesområdet.

>> LÆS OGSÅ: 100 millioner mindre til erhvervsskoler