Arbejdsgiver-organisationer og regeringens Disruptionråd råber på mere udenlandsk arbejdskraft. De mere end 18 millioner arbejdsløse i EU-landene er ikke længere tilstrækkeligt til at tilfredsstille deres appetit efter "kvalificeret" arbejdskraft i lille Danmark, og vi skal derfor åbne op for øget import af arbejdskraft fra lande udenfor EU, lyder det.

I den situation er det jo unægteligt interessant, når fagforbundet 3F kan påvise, at kun 1,3 procent af de arbejdsgivere, der skriger på arbejdskraft, har slået stillingen op på jobnet.dk og forsøgt sig med en ringer til det lokale jobcenter eller til den relevante fagforening.

Uanset hvilke ord man bruger, er konsekvenserne for arbejderklassen de samme: Faldende levestandard, farligere arbejdsmiljø.

Samtidigt står flere end 10.000 unge stadig uden en praktikplads – hvoraf 2500 drømmer om en uddannelse indenfor netop et af de fag, hvor arbejdsgiverne hævder, at der er mangel på arbejdskraft.

Det tyder jo på, at de "kvalifikationer", som arbejdsgiverne først og fremmest efterspørger, er "viljen" til at arbejde til en løn og under forhold, der ligger langt under danske standarder. Altså god, gammeldags social dumping, som skal presse vores overenskomster og dumpe vores lønninger til et niveau, hvor vi kan konkurrere med verdens fattigste befolkninger. Eller sagt med Disruptionrådets noget mere moderne og innovative sprog: Markedet efterspørger løntilpasninger.

Uanset hvilke ord man bruger, er konsekvenserne for arbejderklassen de samme: Faldende levestandard, farligere arbejdsmiljø og for de fattigste dele af klassen det "frie valg" imellem ekstrem fattigdom eller en splittet familie, hvor far eller mor rykker rødderne op og flytter til et fremmed land og arbejder for at kunne sende penge hjem.

For Disruptionrådet handler det om, at arbejdsmarkedet tilpasser sig i forhold til udbud og efterspørgsel. For arbejderklassen betyder det forarmelse og en tilbagevenden til kapitalismens mest rå form.

Der er i den grad brug for at sætte foden i jorden og sætte et helt andet samfund på dagsordenen. Et samfund hvor der er brug for alle, og hvor de værdier, flertallet skaber, også kommer flertallet til gode. Der er brug for at sætte socialismen på dagsordenen som et reelt alternativ. Også i dansk fagbevægelse.