Syge og mennesker med handicap har ingen reel mulighed for at afprøve afslag på førtidspension ved domstolene, slog advokat Mads Pramming fast, da der i sidste uge var høring i Folketinget om reformen af førtidspension og fleksjob.

Borgerne kan de facto ikke gå til domstolene, hvis de er utilfredse.
Mads Pramming, advokat

– Der er tale om et system uden kontrol, sagde Mads Pramming.

Hvis en borger har fået afslag på førtidspension, kan afgørelsen ankes til Ankestyrelsen. Her får kommunen medhold i langt de fleste sager. Derefter står borgeren uden reel mulighed for at få beslutningen afprøvet ved en domstol.

>> LÆS OGSÅ: Pres for at lempe regler for førtidspension

I de sager, der bliver rejst ved domstolene, afviser dommerne at tage stilling til Ankestyrelsens beslutning, fordi det ligger udenfor domstolenes område at træffe afgørelser i sager om forvaltningernes skøn. Det blev besluttet i forbindelse med vedtagelse af grundloven i 1848, og er blevet fastholdt lige siden, forklarede Mads Pramming på høringen.

– Det er noget jurister lærer på universiteterne: Domstolene prøver ikke forvaltningernes skøn.

Absurde sager

Han har selv ført en række sager om afslag på førtidspension, og hver gang har domstolen konkluderet, at der "ikke er det fornødne sikre grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelse".

En af sagerne drejede sig om Carina på 57 år. Hun har en alvorlig bindevævslidelse, der har gjort hende blind. Derudover lider hun blandt andet af hjerteflimmer, astma, langvarig depression og åreforkalkning i benene.

>> LÆS OGSÅ: Rehabiliteringsdomstole

– Lægen siger, at der ingen behandlingsmuligheder er. Patienten har ingen erhvervsevne. Sagsbehandleren siger, det er min klare socialfaglige vurdering, at Carinas helbredsmæssige tilstand medfører så nedsat funktionsevne, at hun ikke vil kunne varetage et arbejde, fortalte Mads Pramming. 

Kommunens egen lægekonsulent kan heIler ikke pege på arbejdsområder, Carina kan påtage sig. I en arbejdsprøvning bliver hun trods sin blindhed sat til at tjekke datomærker i Brugsen.

Efterfølgende indstiller sagsbehandleren Carina til førtidspension, men kommunen giver afslag og får ret i Ankestyrelsen, der mener, at der fortsat er tilknytningsmuligheder til arbejdsmarkedet. Retten i Næstved slår fast, at der ikke er grundlag for at ændre Ankestyrelsens afgørelse.

Inden dommen falder, er Carina i endnu en arbejdsprøvning. Her skal hun sætte tal ind i et Excel-ark. Det kan man jo ikke, når man er blind, derfor sidder der en hjælper ved siden af hende.

– Konklusionen på domme som den her er, at domstolene ikke kontrollerer kommunerne og Ankestyrelsen. Og at borgerne de facto ikke gå til domstolene, hvis de er utilfredse, erklærede Mads Pramming.

Bud på løsninger

Han har tre bud på løsninger, der kan sikre borgernes retssikkerhed. Allerhelst ville han have indført såkaldte forvaltningsdomstole, som der er i de fleste andre europæiske lande. Grundloven gør det muligt at lave den slags domstole.

Alternativt kan der arbejdes med et kusskifte ved domstolene.

– Men den slags går meget langsomt. Som det tredje skal politikerne sikre en præcis lovgivning, hvor skønsbestemmelserne gøres snævre eller helt undgås, erklærede Mads Pramming.

Han understregede, at Advokatsamfundet og Advokatrådet deler hans kritik af den manglende retssikkerhed.

Mads Prammings oplæg høstede dagens største klapsalver på høringen, der blev overværet af mange reformramte. Men Bjarne Laustsen fra Socialdemokratiet var kras i sin kritik af forslaget om forfatningsdomstole.

– Hvis det gik, som Mads Pramming ville, kunne advokaterne virkelig komme til at tjene penge. Det her er jo et kæmpe forretningsområde, erklærede Bjarne Laustsen og henviste til, at borgernes retssikkerhed sikres ved hjælp af blandt andet bisiddere.

– Kan man sætte pris på retssikkerhed? Det koster noget, hvis man vil have kontrol af et system. Men det er ikke sikkert, at det er så dyrt med forfatningsdomstole, fordi alle med sådan et system bliver klar over, hvor grænsen går, lød svaret fra Mads Pramming.