08 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Protester presser lovændring igennem

Aftale om førtidspension

Protester presser lovændring igennem

Aftalen om ændring af førtidspensionsreformen er et lille skridt i den rigtige retning, men der er langt igen, siger kritikere af reformen.

Fra en af de mange protester mod reformens konsekvenser.
FOTO: Aage Christensen
1 af 1

Efter massiv og langvarig kritik er partierne bag reformen af førtidspension og fleksjob blevet enige om at gennemføre en lovændring.

Aftalen er et skridt på vejen, men det er meget vagt formuleret og slet ikke nok.
Ellen Lykkegård, 3F

Partierne vil præcisere loven, så syge og handicappede ikke bliver sendt i ressourceforløb, hvis der ikke er en reel mulighed for at udvikle arbejdsevnen. I stedet skal de have førtidspension.

Det skal fremover være "en forudsætning for at igangsætte et ressourceforløb, at kommunen kan pege på indsatser, hvor der er en realistisk forventning om, at borgeren kan udvikle sin arbejdsevne".

– Mennesker skal på ingen måde igennem alle mulige tænkelige indsatser, hvis man på forhånd kan se, at det ikke giver mening. Men vi må aldrig opgive mennesker, der har en realistisk mulighed for på sigt at blive en del af arbejdsmarkedet, siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen i en pressemeddelelse.

Sparekrav fastholdes

Han understreger samtidig, at lovændringen ikke betyder, at retten til førtidspension bliver udvidet. Ligeledes fastholder forligspartierne sparekravet i reformen, der betyder, at der i 2020 skal spares 1,9 milliarder kroner årligt. På sigt skal der spares 3,6 milliarder kroner om året.

Beskæftigelsesministeren fremlægger et forslag til lovændring i løbet af marts, så det kan vedtages inden sommerferien. Sideløbende vil partierne bag reformen evaluere de øvrige elementer i den og beslutte, om der er behov for yderligere ændringer.

Reformen blev vedtaget i 2012 af Socialdemokratiet, SF, Radikale, Venstre, Konservative og Liberal Alliance.

Siden, den trådte i kraft 1. januar 2013, har der været et væld af eksempler på, hvordan alvorligt syge nægtes førtidspension og i stedet trækkes igennem meningsløse ressourceforløb, arbejdsprøvninger og sengepraktikker.

En række af de reformramte har via Facebook organiseret sig i sociale bevægelser, der har taget kampen op mod reformen. En af bevægelserne er Jobcentrets Ofre. Her er talsmand Kim Madsen ikke i tvivl om, at protesterne har været med til at presse ændringer igennem.

– Men den her lovændring vil ikke ændre ret meget. Som loven er i dag, kan man jo godt give førtidspension, uden at have været i ressourceforløb. Jobcentret vil stadig kunne sige, at ikke alle muligheder er udtømt i forhold til at at se, om arbejdsevnen kan udvikles, siger Kim Madsen.

Han ser det som helt afgørende, at jobcentrene bliver tvunget til at respektere borgernes lægeerklæringer, og at der sættes en stopper for, at syge kan fastholdes på kontanthjælp i årevis.

Bred kampagne

3F kører sammen med 62 andre faglige og sociale organisationer kampagnen "Værdig Reform" for at få ændret førtidspensionsreformen. Ellen Lykkegård, der er socialpolitisk ansvarlig i 3F, er glad for, at protesterne har gjort indtryk på politikerne.

>> LÆS OGSÅ: 63 organisationer kræver ændring af reform

– Aftalen er et skridt på vejen, men det er meget vagt formuleret og slet ikke nok. Vi havde ønsket, at det var mere skarpt og præcist, siger Ellen Lykkegård, der nu spændt afventer ordlyden af lovforslaget.

Ellen Lykkegård understreger også, at de 63 organisationer har en række krav til lovændringer, der ikke er opfyldt med aftalen. 

– Vi mener, at hvis arbejdsevnen er nedsat til under syv timer om ugen, skal borgeren have et retskrav på selv at kunne vælge mellem førtidspension, fleksjob eller ressourceforløb, siger hun.

Derudover kræver organisationerne blandt andet, at et ressourceforløb ikke må vare længere end fem år, og at ydelsen under forløbet skal hæves fra kontanthjælpsniveau til dagpengeniveau.

LO ønsker flere ændringer

LO var i starten overvejende positiv overfor reformen, men er løbende blevet mere kritisk og har sammen med de andre hovedorganisationer FTF og AC også rejst krav om ændringer.

>> LÆS OGSÅ: LO, FTF og AC vil ændre reform

– Aftalen er et skridt i retning af at få færre meningsløse ressourceforløb, siger Ejner K. Holst, næstformand i LO i en pressemeddelelse.

Han håber nu på forbedringer i forhold til fleksjobordningen i forbindelse med den videre evaluering. Konkret vil LO have lempet reglerne for, at syge kan få et fastholdelsesfleksjob på deres hidtidige arbejdsplads.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


09. feb. 2018 - 08:05   09. feb. 2018 - 12:12

Førtidspension

ur@arbejderen.dk
Reform af førtidspension og fleksjob
  • Reformen af førtidspension og fleksjob blev vedtaget i Folketinget 19. december 2012 af Socialdemokraterne, SF, Radikale, Venstre, Konservative og Liberal Alliance. Den trådte i kraft 1. janaur 2013. 
  • Reformen gør det langt sværere at få førtidspension. Ingen under 40 år skal som udgangspunkt have førtidspension. I stedet skal de ind i de såkaldte ressourceforløb, som skal bringe dem nærmere på arbejdsmarkedet. Forløbene kan vare op til fem år ad gangen, og den enkelte person kan få flere ressourceforløb.
  • Deltagerne i ressourceforløb har en indtægt på niveau med kontanthjælpen, som er væsentligt lavere end en førtidspension.
  • Mens fleksjobbere tidligere fik en fuldtidsløn på i hvert fald mindstelønsniveau af deres arbejdsgiver, som så fik et tilskud fra det offentlige, får fleksjobberen nu kun løn for sin effektive arbejdsindsats. Dertil kommer et tilskud for det offentlige. For de fleste betød de nye regler en stor lønnedgang i forhold til tidligere.
  • Fleksjob blev tidsbegrænsede til fem år ad gangen. Og man kan ikke umiddelbart blive ansat i fleksjob på sin hidtidige arbejdsplads.
  • Reformen skal give en besparelse på 1,9 milliarder kroner årligt fra 2020.