Fra 2007 til 2017 er der sket et fald fra 40 til 28 procent i andelen af skoler, der har en nogenlunde ligelig fordeling af alle indkomstgrupper fra top til bund.

Det kan betyde, at vores børn bliver fagligt dygtige, men mister sociale kompetencer, fordi de ikke kender andre end deres egen slags.
Martin D. Munk, professor

Konkret betyder det, at murerens og bankdirektørens børn stadig sjældnere møder hinanden i grundskolen. Det fremgår af en undersøgelse lavet af AE-rådet.

Analysechef i AE-rådet Jonas Schytz Juul forklarer, at faldet kan skyldes, at folk i stigende grad vælger naboer, der minder om dem selv.

Et demokratisk problem

Udviklingen kan blive til et demokratisk problem, mener Martin D. Munk, professor i sociologi ved Aarhus Universitet med speciale i social mobilitet.

– Det kan betyde, at vores børn bliver fagligt dygtige, men mister sociale kompetencer, fordi de ikke kender andre end deres egen slags. Dermed kan det blive et demokratisk problem for vores samfund, fordi det bygger på, at vi har et kendskab til og en forståelse for andre menneskers livsvilkår, siger Martin D. Munk til Berlingske.

Fra Lemvig til Gentofte

Skovgårdsskolen i Gentofte er en af de skoler, hvor der blandt elevernes forældre er en skæv indkomstfordeling.

Her tjener 70-80 procent af forældrene over 321.000 kroner om året efter skat, mens 0-10 procent tjener op til 159.300 kroner.

Omvendt er det hos forældrene til elever, der går Thyborøn Skole i Lemvig, hvor indkomstfordelingen er mere ligelig.

På skolen i Lemvig tjener 10-20 procent af forældrene op til 159.300 kroner om året. Samme procentdel tjener over 321.000 kroner årligt.