26 Dec 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Konflikt nytter

DEL ARBEJDERENS MENING

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Torsdag, 01. marts, 2018, 12:00:23

Konflikt nytter

En storkonflikt lurer forude. Det har skabt flere advarende røster: Det kan ikke betale sig! Der kommer alligevel et regeringsindgreb! lyder det.

Ikke mindst den socialdemokratiske fagtop abonnerer på synspunktet om, at resultater udelukkende opnåes på bonede gulve og ved forhandlingsbordet.

Men man vinder intet ved forhandlinger, hvis ikke også fagbevægelsen og arbejderne er rede til at bruge det stærkeste våben: strejken. Så er der kun tomme trusler og lige så tomme floskler om den danske model tilbage.

De forhold, som vi arbejder under i dag, er vundet gennem arbejdskampe, konflikter og strejker for år tilbage.

De forhold, som vi arbejder under i dag, er vundet gennem arbejdskampe, konflikter og strejker for år tilbage, også på det offentlige område.

Det var ikke altid, man vandt den konkrete konflikt – og det er langt fra sikkert denne gang – men strejkerne betød, at man vandt sejre og opnåede resultater årene efter, fordi arbejdsgiverne vidste, at de ansatte var parate til at slås. 

Konflikten og strejkevåbnet er det, der er tilbage, når man møder en stejl arbejdsgiver, som ikke ønsker forhandling. Og som i dette tilfælde sidder med alle trumferne på hånden – bortset altså fra en kæmpende arbejderklasse.

Det er ikke bare kommuner, regioner og stat, de offentligt ansatte er oppe imod, men en nyliberal nedskæringsmaskine, hvis erklærede formål er at presse lønnen ned i hele samfundet. Derfor er en strejke også en del af forsvaret for velfærdssamfundet.

Store generationer på arbejdsmarkedet har aldrig oplevet at være i storkonflikt eller i strejke for den sags skyld.

Det kan I sidste ende betyde, at strejkevåbnet bliver sløvt og ufarligt. For tør man, vil man og kan man i virkeligheden gå i konflikt, hvis man aldrig har prøvet det?

Vi lærer gennem kamp. En storkonflikt uddanner titusinder af mennesker i, hvordan samfundet i virkeligheden hænger sammen, og knytter grupper sammen, som ikke stod sammen før. Derfor er strejkeretten under pres fra arbejdsgivere og regeringer med års mellemrum.

En konflikt nytter. Uanset om vi vinder den i første omgang eller ej.

Nyeste artikler

Fagligt
30. apr. 2021 - 06:00
Byggefag protesterer mod social dumping foran millionvilla i HellerupRøde faner på villavejen i Hellerup er et særsyn, men i morgen 1. maj svinger fanerne foran en millionvilla, der bliver sat i stand af polske håndværkere på dumpingvilkår.
30. aprByggefag protesterer mod social dumpi...
Indland
29. apr. 2021 - 06:15
Regeringen vil skærpe lov: Tidligere "hårde ghettoer" skal også rive boliger ned og sælge til privateBoligområder, der ikke længere står på den hårde ghettoliste, skal fortsat nedbringe andelen af almene familieboliger med 60 procent – hvilket indtil videre kun er opnået ved at rive ned og sælge ud af almene boliger. "Bare fordi et boligområde er kommet af den hårde ghettoliste, er det ikke ensbetydende med, at der ikke er udfordringer i området", siger Socialdemokratiets boligordfører.
29. aprRegeringen vil skærpe lov: Tidligere...
Udland
28. apr. 2021 - 06:45
Kampen mod racistisk politi fortsætter i USAHvad er vejen frem i kampen mod hvidt herredømme og racisme i politiet og den voldsomme brutalitet i USA? Vi har opsamlet en række kommentarer fra medierne og spurgt flere kilder på USA's venstrefløj og blandt sorte aktivistledere, hvor den næste kamp står.
28. aprKampen mod racistisk politi fortsætte...
Idekamp
27. apr. 2021 - 14:28
Sygeplejersker skriver til nordjyske regionspolitikereI forbindelse med at regionsrådet i Region Nordjylland holder møde i dag, har Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland sendt en appel om at lytte til sygeplejerskernes nødråb.
27. aprSygeplejersker skriver til nordjyske...
Idekamp
27. apr. 2021 - 14:08
Socialisme eller kapitalisme?Åbent brev fra Lars Ulrik Thomsen til DKP's ledelse: Nu foreligger oplægget til DKP's 36. kongres i september i år, og der står intet i oplægget om udmeldelse af EU. Hvorfor dette kursskifte i partiets politik?
27. aprSocialisme eller kapitalisme?
Idekamp
27. apr. 2021 - 13:43
Lad os få en 8. marts-plads på Jagtvej 69Yildiz Akdogan og Henrik Yde, der begge bor på Nørrebro, opfordrer Københavns Kommunes Vejnavnenævn til at navngive pladsen efter en vigtig historisk begivenhed.
27. aprLad os få en 8. marts-plads på Jagtve...
Fagligt
27. apr. 2021 - 12:34
Utilfredshed med lokale lønforhandlinger udløste strejke på Orskov YardFredag over middag forlod samtlige timelønnede deres arbejdsplads, Orskov Yard i Frederikshavn. De var utilfredse med et udspil fra ledelsen i forbindelse med lokale lønforhandlinger. Arbejdet er genoptaget tirsdag morgen.
27. aprUtilfredshed med lokale lønforhandlin...