En pulje på 22 milliarder kroner, der skulle være brugt til et "løft" af de offentlige investeringer i nye veje og kollektiv transport, bliver nu i stedet brugt til at finansiere kampfly, missiler og anden militær oprustning.

Regeringen ønsker ikke at hæve skatterne og dermed øge indtægterne. Så når regeringen vil afsætte flere penge til militæret, må de tages andre steder fra.
Pelle Dragsted, finansordfører for Enhedslisten

Det fremgår af et svar fra finansminister Kristian Jensen til Folketingets transportudvalg.

Sidste år fremlagde regeringen sin 2025-plan "Vækst og velstand i 2025". Heri afsatte regeringen 22 milliarder kroner til et "løft af rammen for de offentlige investeringer".

De 22 milliarder kroner skulle gå til at "forbedre infrastrukturen over hele landet", lød løftet fra Venstres politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen, på TV2. Og Venstres transportordfører, Kristian Pihl Lorentzen, skrev på sin blog på Altinget, at der nu skal investeres "massivt" i infrastrukturen.

Skattelettelser

Men nu indrømmer finansministeren, at der bliver taget 6,3 milliarder fra rammen til offentlige investeringer og lagt over i forsvarsforliget, der øger det årlige militærbudget fra 22 milliarder kroner i dag til næsten 27 milliarder fra år 2023.

Det er ikke kun militæret, der gør indhug i puljen. I det samme svar gør finansministeren det klart, at regeringen også tager 2,5 milliarder kroner og bruger på sin skatteaftale fra februar, der sænker skatten på arbejde, og dermed giver de største skattelettelser til dem med de højeste indkomster.

I alt er der altså 13,2 milliarder kroner tilbage til regeringens "løft" af de offentlige investeringer. 

Arbejderen ville gerne have spurgt de to Venstre-ordførere, om regeringen ikke løber fra sine løfter. Men de ønsker ikke at stille op til interview.

– Falsk markedsføring

Det er den socialdemokratiske transportordfører Rasmus Prehn, der har spurgt ind til, hvordan midlerne i puljen reelt vil blive fordelt.

– Jeg har spurgt ind til puljen for at få klarlagt, hvor mange penge der egentlig er til at udbygge den danske infrastruktur. Venstre har rejst land og rige rundt og fået det til at lyde, at der er afsat 22 milliarder kroner til infrastruktur. Men når man går tallene efter i sømmene, viser det sig at pengene er disponeret til forsvarsforlig og skattelettelser, siger Rasmus Prehn til Arbejderen.

Han uddyber:

– Venstres ordførere har igen og igen fortalt offentligheden, at man har 22 friske milliarder kroner til at styrke infrastrukturen. Det viser sig nu, at det har de ikke alligevel. Regeringen forsøger at opretholde en illusion om at man har mange flere penge til infrastruktur end de reelt har. Det er falsk markedsføring at rejse rundt og fortælle at man har alle de her penge til infrastruktur.

Enhedslistens finansordfører, Pelle Dragsted, mener at puljen på 22 milliarder kroner kunne bruges bedre end på kampfly.

– Regeringen ønsker ikke at hæve skatterne og dermed øge indtægterne. Så når regeringen vil afsætte flere penge til militæret, må disse penge tages andre steder fra. Det betyder færre penge til velfærd, kollektiv transport og så videre, siger han til Arbejderen.

Han havde hellere set, at puljen var brugt til noget helt andet.

– Eksempelvis kunne regeringen have brugt puljen til at udbygge den kollektive transport, offentlige investeringer til at sætte gang i den grønne omstilling og gøre Danmark mere selvforsynende. Energi handler også om sikkerhed, lyder det fra Pelle Dragsted.