23 Nov 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Fattigdom i barndommen sætter varige spor

Videnskabeligt bevist:

Fattigdom i barndommen sætter varige spor

Ny forskning viser, at bare et år i fattigdom giver børn varige spor i voksenlivet. Det er første gang at forskere har kunnet bevise, at det er parameteret fattigdom, som har skylden.

FOTO: Mette Kramer Kristensen
1 af 1

Ny forskning viser, at lever børn bare et enkelt år i fattigdom, sætter det varige spor i voksenlivet. Lavere lønninger, kortere uddannelse, lavere karakterer og en svagere tilknytning til arbejdsmarkedet, er de konsekvenser, som rammer børn, som døjer med bare et år i fattigdom.

Det er forholdsvis betydelige effekter, det har på barnets senere indkomst.
Torben Tranæs, Det Økonomiske Råds Formandskab

– Det tyder på, at velfærdsstaten ikke er i stand til at kompensere for forældrenes manglende forbrugsmuligheder, siger Rune Vammen Lesner til information.

Han er adjunkt på Institut for Økonomi ved Aarhus Universitet og står bag forskningsprojektet, hvor han ud fra danske registerdata har set på varriationer blandt søskende, for at kunne isolere for så mange af de andre omverdensfaktorer, som muligt.

At analysere på søskendevariationer er en brugt metode inden for økonomi, til at isolere for omverdensfaktorer, da søskende – ud over fattigdommen – formodes at vokse op i et nogenlunde sammenligneligt miljø.

Værst i teenagealderen

Undersøgelsen viser, at bare ét år i fattigdom, for et barn mellem det er 0 og 21 år, fører til et fald i disponibel indkomst resten af livet på 2,2 procent. Størst er konsekvenserne, hvis året i fattigdom rammer børnene, når de er mellem 13 og 15 år gamle.

Her fører det til et fald på 12,4 procent i erhvervsindkomst og på 5,9 procent i disponibel indkomst. At effekten er størst i teenagerårene mener Rune Vammen Lesner, at der er en god forklaring på:

– Det er i slutningen af folkeskolen, og det er også der, hvor de unge skal til at vælge karriere. Det tyder på, at det påvirker deres valg. De vælger kortere, mere erhvervsrettede uddannelser og går tidligere på arbejdsmarkedet. Men det påvirker ikke bare deres valg, men også kompetencer. For man kan også se, at de får dårligere karakterer, hvis de kommer i gymnasiet, siger han til Politiken.

Studiet er nyskabende

Ifølge Jonas Schytz Juul, der er analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, er studiet en nyskabelse, der længe har været brug for i den danske fattigdomsdebat.

– Der har tidligere været en masse studier, der viser nogle sammenhænge mellem børn, der vokser op i fattigdom, og hvordan de klarer sig som voksne. Men det her studie viser en direkte årsagsvirkning, siger han til Information.

Torben Tranæs er forskningsdirektør i VIVE  (Det nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd)  og medlem af Det Økonomiske Råds formandskab. Han omtaler metoden som noget, der "bringer den danske empiri på området nogle store skridt videre i forhold til at kunne identificere den direkte effekt af lavindkomst" og tilføjer til Information, at også resultatet er bemærkelsesværdigt:

– Det er forholdsvis betydelige effekter, det har på barnets senere indkomst.

Effekt på erhvervsevne

Diskussionen om fattigdommens effekter har været særligt markant i forbindelse med indførelsen af kontanthjælpsloftet, 225-timersreglen og andre reformer, der har ført til nedsatte ydelser blandt de lavestlønnede.

Og selv om Rune Vammen Lesner arbejder med data, der ligger mange år før kontanthjælpsloftet, så kommer studiet stadig med relevant viden til netop den diskussion.

– En politik, som tager nogle ressourcer fra nogle forældre for at få dem i arbejde, kan måske have en positiv effekt på forældrenes erhvervsfrekvens. Men mit studie tyder på, at der også kan være nogle ret store effekter på børnene på lang sigt, som man ikke kan observere i øjeblikket. Så skal man jo afveje den positive effekt af de familier, der potentielt kommer i arbejde op imod de familier, der ikke kommer i arbejde, men hvor man har en negativ indkomsteffekt. Det er så et politisk spørgsmål, hvad man vælger der, siger han til Information.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) har ikke set undersøgelsen, men udtaler sig i et skriftligt svar til Information mere generelt til problematikken:

"Det bedste, der kan ske for disse børn, er, at deres forældre kommer i arbejde. Jeg køber ganske enkelt ikke præmissen om, at det hjælper børn at gøre det mere økonomisk attraktivt for deres forældre at være i kontanthjælpssystemet", skriver han.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


12. mar. 2018 - 11:07   13. mar. 2018 - 12:25

fattigdom

sb@arbejderen.dk