Regeringen kan godt lade sin omfattende Forsyningsstrategi blive liggende i skuffen.

Det mener brancheorganisationerne Danske Vandværker og Dansk Fjernvarme, der sammen med Kooperationen og Middelgrundens Vindmøllelaug afholdt forsyningskonference på Christiansborg onsdag i denne uge.

Vi skal ikke være blinde for, at der foregår en kamp i energisektoren, som handler om at få lov til at tjene penge på energiproduktionen
Kim Mortensen, direktør hos Dansk Fjernvarme

Regeringens Forsyningsstrategi, som blev fremlagt i 2016, åbner op for, at private firmaer kan tjene penge på danskernes vand, spildevand, fjernvarme og affald.

>> LÆS OGSÅ: Regeringen gøder jorden for private investorer

Men regeringen har endnu ikke taget konkrete initiativer for at føre ideerne om liberalisering ud i livet. Det er der måske en grund til, vurderede professor Ulrik Jørgensen på konferencen.

Han er professor på Institut for Planlægning på Aalborg Universitet og har læst samtlige de konsulentrapporter, som regeringen har fået udarbejdet for at understøtte sit liberaliserings-eksperiment.

– Regeringen har bestilt flere konsulentfirmaer til at understøtte sit politiske projekt. Konsulentfirmaerne går ud fra en teori om, at ved at skabe konkurrence bliver forsyningerne nødt til at være effektive og sætte priserne ned for at konkurrere om kunderne. Regeringens udfordring er, at de forbrugerede selskaber faktisk er de billigste. Især fordi de ikke skal betale overskud til ejer, lød det fra Ulrik Jørgensen.

>> Læs regeringens forsyningsstrateg hos Energiministeriet

Energy Poverty

Regeringens drøm om privatisering af vand og varme har allerede været afprøvet flere steder i EU. 

– Udlandet tager vandforsyningerne tilbage på offentlige hænder. Resultatet af privatiseringerne har været ekstremt høje vandregninger med prisstigninger på op til 200 procent Det har ført til begrebet "Energy Poverty", der omfatter borgere hvis energiregninger og vandregninger udgør en stor del af deres disponible indkomst. Det er ikke et rart scenarie at have i baghovedet, fortalte Martin Gertz Andersen, direktør i Danske Vandværker, på konferencen.

Ifølge EU's egne tal kæmper nemlig mere end 50 millioner borgere med at betale deres energiregninger til tiden. I Storbritannien er der eksempler på, at elregningen udgør ti procent af familiers disponible indkomst og vandregningen udgør fem procent.

– Det nuværende forbrugereje sikrer, at vi priserne holdes nede. I dag er der ingen, der tjener penge på vores vand. Regeringen presser på for et opgør med Hvile-I-Sig-Selv princippet. Hvis vi åbner op for at der kan tjenes penge på vores rene drikkevand, så viser erfaringerne, at der er "Ingen kvaler – det er forbrugerne, der betaler".

>> LÆS OGSÅ: Forsyningssektor siger nej til privatisering

Kampen om forsyningerne

– Vi skal ikke være blinde for, at der foregår en kamp i energisektoren, som handler om at få lov til at tjene penge på energiproduktionen, sagde Kim Mortensen, direktør hos Dansk Fjernvarme, som fremlagde rapporten "Fjernvarmesektorens samfundsbidrag".

Her fremgik det, at den danske fjernvarmesektor i 2017 bidrog med 19,1 milliard kroner til det danske bruttonationalprodukt og skabte 10.800 arbejdspladser. 

>> LÆS OGSÅ: 235 byer har trukket vand-privatiseringer tilbage

– Tallene viser, at der er mange penge og store samfundsinteresser på spil. Der er også mange andre interesser på spil. Nogle af dem var vi helst for uden. Der er mange penge at tjene i fjernvarmesektoren. Især dem, der har for mange penge, er interesseret i fjernvarmesektoren. De leder efter et sikkert sted at investere deres penge, så de kan få et afkast, sagde Kim Mortensen.

– Regeringen vil gøre de kommunale forsyningsselskaber interessante at købe og samtidig gøre det attraktivt for kommunerne at sælge deres forsyninger. Regeringen gør meget ud af at fortælle, at det ikke er dem, der sælger ud af forsyningerne. Men det, regeringen gør, svarer til at tage en rød bøf og lægger den foran en sulten løve.