De fagfolk, der dagligt arbejder med socialt udsatte børn og deres familier, advarer regeringen mod at give politi og kommuner øget adgang til at overvåge og  samkøre registre og demed kortlægge tusindvis af danske familiers privatliv.

Det største problem er, at der ikke handles, når der sker underretninger.
Benny Andersen, formand for SL

Den øgede overvågning af børnefamilier er en del af den ghettoplan, som regeringen fremlagde den 1. marts.

>> LÆS OGSÅ: Ghettolov vil samkøre flere registre

Regeringen skriver i sit ghettoudspil, at målet med den øgede overvågning er "tidligt at identificere udsatte børn, der er i risiko for at opleve vold og mistrivsel i hjemmet".

Ikke brug for overvågning

Socialpædagogernes Landsforbund mener, at der ikke er brug for overvågning, men for at handle.

– Vi har ikke brug for et point- eller overvågningssystem. Vi har brug for, at man ude i kommunerne bruger de redskaber, der allerede findes. Det største problem er, at der ikke handles, når der sker underretninger om udsatte børn, siger socialpædagogernes formand Benny Andersen til Arbejderen. 

– Konkret foreslår vi, at der etableres udgående teams med blandt andet socialpædagoger og sundhedsplejersker, som kan handle hurtigt på bekymringer om børns trivsel. Samtidig er der obrug for indsatser, der kan styrke forældres evne til at tage vare på deres børn.

Også pædagogernes fagforening, BUPL, mener at det er investeringer og ikke mere overvågning, der skal til.

– Det er den helt gale vej at gå, hvis regeringen tror, at øget overvågning kan gøre det ud for det fagprofessionelle opsøgende arbejde. De skulle hellere sætte ressourcer af til at følge op på de mange underretninger, som pædagogerne leverer, og til at følge op med en solid pædagogisk indsats overfor både børn og forældre, siger BUPL's formand Elisa Bergmann.

Fokusér på samarbejde

Heller ikke socialrådgiverne mener, at modellen med at samkøre registre duer til at opspore socialt udsathed.

– Vi lever i en tid, hvor man forsøger at finde genveje til at håndtere grundlæggende udfordringer i socialt arbejde. At sætte fokus på, hvordan samkøring af data kan løse sociale problemer, risikerer at sløre for det helt essentielle: At der ikke er ressourcer nok til at håndtere de mange underretninger, som allerede sendes til kommunerne, siger næstformand i Dansk Socialrådgiverforening, Niels Christian Barkholt, til Arbejderen.

– Udfordringen er ikke mangel på underretninger. Der bliver underrettet som aldrig før, men nærmere at få den tidlige indsats til at fungere. Vi skal ind før underretningerne bliver relevante, påpeger socialrådgivernes næstformand.

Adjunkt og underviser på juridisk institut på Syddansk Universitet, Ayo Næsborg-Andersen, kalder forslaget for "en glidebane", der ikke vil hjælpe de udsatte familier.

– Jeg har ikke set et overbevisende argument for, at det hjælper udsatte familier at øge samkøringen af registre. Hvis vi skal hjælpe de udsatte familier, kræver det flere ressourcer. Ellers overvåger vi bare til ingen verdens nytte, siger hun til Arbejderen.

– Folk skal ud af fattigdom og social udsathed. Men samtidig er der skåret massivt ned på det sociale område de senere år. Vi mangler at se, hvad regeringen konkret vil investere i det her område, lyder det fra Ayo Næsborg-Andersen.