Eivin Nielsen er født og opvokset i Århus. I 1943 kom han i lære som maskinarbejder og blev udlært fra Frichs Maskinfabrik og Kedelsmedie, der fremstillede lokomotiver.

Da krigen sluttede, meldte han sig ind i DKU og senere i partiet. Efter endt læretid kom Eivin Nielsen ind i militæret.

Da man fik øje på, at han havde en realeksamen, kom han på kornetskole. Derved blev han befalingsmand, og det endte det med, at han kom til at tilbringe de næste ti år i militæret. Han sluttede som premierløjtnant hos Jyske Luftværnsregiment.

Eivin lagde aldrig skjul på, at han var kommunist. På et tidspunkt fik han lejlighed til at se sine personlige papirer, som var fortrolige. Her stod der, at han var en god befalingsmand, men fordi han var kommunist, måtte han ikke få kendskab til noget, som ikke var til tjenestebrug. Da Eivin Nielsen endelig fik afsluttet militæret, tog han til Randers, hvor han fik arbejde på Dronningborg Maskinfabrik.

Jeg lærte Eivin Nielsen at kende i 1970, da jeg meldte mig ind i DKU. Det var en pragtfuld tid med mange aktiviteter. Eivin var en god læremester, der gav os frihed under ansvar.

Vi fik opbygget en god afdeling af DKU, og gennem mit arbejde i Faglig Ungdom kom vi i kontakt med mange lærlinge, der også blev politisk interesserede.

Gennem mit medlemskab i DKU fik jeg kontakt med kammeraterne i Århus, og det førte til et frugtbart samarbejde, hvor jeg deltog i studiekredse og andre gøremål.

I takt med at partiet udviklede sig, kom der mange aktiviteter, og Eivin Nielsen var den bærende kraft, både når der skulle sælges Land og Folk, holdes indsamlingsfester og deles valgmaterialer ud.

Eivin Nielsen tilbragte det sidste år på plejehjem og bevarede sit ukuelige sind til det sidste.

Eivin Nielsens yndlingsdigter var Nordahl Grieg, og for ham var ordene: krig er foragt for liv – fred er at skabe! noget, som han tog alvorligt gennem hele livet.

Æret være Eivin Nielsens minde!