Et flertal i Folketinget lægger nu op til at begrænse muligheden for, at det offentlige udfører opgaver, der også kan varetages af private virksomheder.

Det fremgår af en aftale, som et flertal i Folketinget, bestående af regeringen, Socialdemokratiet, Radikale og Dansk Folkeparti indgik i sidste uge.

Der er mange eksempler i denne her "tyveri"-debat, som ikke er tyveri, men hvor det offentlige helt lovligt varetager nogle opgaver.
Karsten Naundrup Olesen, professor

Aftaleparterne er blevet enige om at nedsætte en hurtigtarbejdende arbejdsgruppe, der inden udgangen af juni "skal komme med forslag til konkrete aktiviteter, som det offentlige ikke skal kunne udføre fremadrettet…"

Arbejdsgruppen skal komme med sine forslag under hensyn til, at det også er hensigten, at den såkaldte kommunalfuldmagt skal omdannes til egentlig lovgivning. I dag er kommunalfuldmagten nogle mere løst formulerede principper om, hvilke opgaver det offentlige kan varetage uden at udsætte det private erhvervsliv for "unfair konkurrence".

Udvalgsarbejde med arbejdsgivere

Foruden repræsentanter for stat, regioner og kommuner består arbejdsgruppen kun af repræsentanter for de private arbejdsgivere, organiseret i Dansk Industri og Dansk Erhverv.

Det overrasker sådan set ikke Karsten Naundrup Olesen, en af landets førende eksperter indenfor offentlig virksomheds samspil med det private marked. Han er professor ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet.

– Det er en udvikling, der er sket indenfor de sidste omkring ti-tyve år. Hvor uafhængige eksperter tidligere var inde over, er det blevet mere og mere almindeligt, at det er administrationen selv, der laver udvalgsarbejdet og så sender udfaldet i høring, hvor vi kun får ganske kort tid til at forholde os til det, forklarer Karsten Naundrup Olesen til Arbejderen.

Profit som målestok

Ud over at begrænse offentlig virksomhed til fordel for privat virksomhed, lægger aftalen også op til, at offentlige virksomheder og myndigheder skal prissætte deres serviceydelser efter samme princip som private.

Det skal ske ved, at stat, regioner og kommuner skal tage "afsæt i OECD's anbefalinger til prissætning af offentlige ydelser".

Aftalen kommer ikke nærmere ind på, hvad det indebærer. Det har Konkurrencerådet til gengæld gjort i en to år gammel rapport, "Offentlige aktiviteter på kommercielle markeder".

Konkurrencerådet skriver, at det ifølge OECD er et problem, at "offentlige aktører, som bedriver økonomisk aktivitet, kan have andre formål end profitmaksimering". Derfor anbefaler OECD, at "offentlige aktører sikrer et kommercielt afkast, der er konsistent med, hvad private aktører søger at indhente."

Om overgangen til OECD-regler i sig selv yderligere vil begrænse offentlig virksomhed, har Karsten Naundrup Olesen umiddelbart svært ved at vurdere. På nogle områder har man i offentlig forsyningsvirksomhed kørt efter et hvilen-i-sig-selv-princip. Men det har aldrig været et alment gældende princip, understreger professoren.

– Det er rigtigt, at man havde det princip, primært inden for forsyningsvirksomhed som vand, gas og varme. Det har man efterhånden fraveget, efterhånden som der er kommet en meget stram prisregulering. Men sideløbende har man også haft områder, hvor man har sagt, at hvis det offentlige går ind og laver kommerciel virksomhed, så skal det foregå på markedsvilkår, forklarer Karsten Naundrup Olesen.

Opgavetyveriet

Den indgåede aftale er næsten ord til andet identisk med et regeringsudspil fra september sidste år, der af regeringen blev omtalt som et opgør med "det offentliges opgavetyveri". Et begreb, som Karsten Naundrup Olesen finder noget misvisende.

– Det er da en meget fængende titel. Men tyveri er jo en kriminel handling. Så det kan vel kun gælde i situationer, hvor det offentlige tager opgaver, de ikke har lov til. Det kan man måske også finde eksempler på. Men der er altså rigtig mange eksempler, der bliver bragt op i denne her "tyveri"-debat, som ikke er tyveri, men hvor det offentlige helt lovligt varetager nogle opgaver, siger Karsten Naundrup Olesen til Arbejderen.

Der er altså tale om en ren politisk beslutning, hvis man ønsker at begrænse offentlig virksomhed, sådan som aftalen lægger op til, forklarer Karsten Naundrup Olesen.

>>LÆS OGSÅ: "Regering vil stoppe offentligt "opgavetyveri"