Parisaftalen er verdens svar på den globale opvarmning og de havstigninger, hedebølger, skovbrande og andre naturkatastrofer, som følger i temperaturstigningernes kølvand.

Hvert menneske i verden må maksimalt udlede lidt over to tons CO2 i 2050. To tons svarer til én rejse til Thailand eller en daglig tur i bilen.

Aftalens overordnede mål er at holde den globale temperaturstigning under to grader og helst under 1,5 grad højere end den globale gennemsnitstemperatur, inden industrialiseringen begyndte i 1850'erne og dermed den store afbrænding af kul og senere olie.

De lande, der har underskrevet og ratificeret aftalen, skal udarbejde et såkaldt nationalt bestemt reduktionsbidrag (NDC) hvert femte år.

Landene skal gennemføre en politik, der reducerer deres CO2-udledning, og hvert nye reduktionsbidrag skal være mere ambitiøs end det forrige.

>> LÆS OGSÅ: Vi nærmer os +2 °C 

CO2-udledning stiger

Samlet set er udledningen af CO2 og andre drivhusgasser støt stigende på verdensplan. Også selvom den er let faldende i EU og USA samt stagneret i Kina, kan man læse i en rapport fra EU-Kommissionen fra sidste år.

Kina, USA, og EU står tilsammen for over 50 procent af verdens samlede CO2-udledning (henholdsvis 30, 14 og 10 procent) ifølge tal fra EU’s database for udledning af drivhusgasser, EDGAR. Over halvdelen af drivhusgasserne kommer fra energi- og transportsektoren

De lande, hvor udledningen af drivhusgasser er faldet mest markant, er lande som Armenien, Georgien og Kirgisistan, der tilsammen står for en brøkdel af verdens samlede udledning.

>> LÆS OGSÅ: 40 millioner nye klimaflygtninge

Lover færre drivhusgasser

Kinas lover i landets første reduktionsbidrag et 60-65 procent fald i udledningen af drivhusgasser i 2030, i forhold til hvad landet udledte i 2005. Desuden lover Kina i stigende grad at bruge bæredygtige energikilder som vind-, sol og vandkraft samt øge landets skovareal markant.

EU-landene binder sig samlet set til mindst 40 procent reduktion af klimagasser inden 2030 set i forhold til 1990.

USA lovede for sin del en reduktion på 26-28 procent i 2025, inden præsident Trump sidste år meldte ud, at USA forlader Parisaftalen.  

Flere andre lande er umiddelbart mere ambitiøse. Ukraine lover en 60 procents reduktion i forhold til 1990 (selv om landet i 2012 allerede havde opnået to tredjedele af dette mål), Malaysia vil skære 45 procent i forhold til 2005 og Cook-øerne 81 procent i forhold til 2006.

Disse tre lande står dog tilsammen for under to procent af verdens samlede udledning af drivhusgasser.

>> LÆS OGSÅ: Klimakrisen er en social krise

Ambitionsniveauet skal op

Men reduktionsbidragene er på ingen måde tilstrækkelige, hvis landene skal overholde, hvad Parisaftalen lover.

FN’s miljøprogram UNEP konkluderer i organisationens Emission Gap Report for 2017, at landenes biddrag til at reducere udledningen af drivhusgasser langt fra er nok, hvis vi skal holde os under to grader.

"De nuværende løfter dækker kun en tredjedel af de nødvendige reduktioner, der er behov for", skriver UNEP’s direktør Erik Solheim i rapportens indledning.

En anden af rapportens konklusioner er, at hvis ikke landene øger deres ambitionsniveau betragteligt, vil muligheden for at holde sig under de to graders temperaturstigning være tabt allerede i 2030.

FN’s klimapanel IPCC vurderer tilsvarende, at verden vil have forpasset chancen for at holde temperaturen på under to grader i 2037. Hvis vi altså fortsætter med at udlede de 40 milliarder tons CO2 om året, som vi gør nu.

>> LÆS OGSÅ: NOAH: Parisaftalen er desværre ikke en sejr

Utilstrækkelige klimaresultater

Vurderingen fra den uafhængige videnskabsbaserede klimaanalyse, Climate Action Tracker, er lige så pessimistisk.

Climate Tracker giver USA en ”alvorligt utilstrækkelig”-rating, Kina en ”højst utilstrækkelig”, og EU en ”utilstrækkelig”-rating, på bagrund af landenes reduktionsbidrag i henhold til Parisaftalen.

Af de lande, der udleder store mængder drivhusgasser, er det kun Indien, der står til at opfylde sine reduktionsbidrag for 2030, er konklusionen fra Climate Tracker.

Én tur til Thailand 

EU’s globale perspektiv er, sammen med unionens eget reduktionsbidrag, mindst en halvering af udledningen af drivhusgasser på verdensplan i 2050.

Dette var også FN’s klimapanel IPCC’s anbefaling i 2008, for at vi skulle have bare 50 procents chance for holde os under en de to graders temperaturstigning. Her beregnede IPCC, at hvert menneske i verden maksimalt må udlede lidt over to tons CO2 i 2050, hvis dette skal kunne opnås.

To tons CO2 dækker ifølge rejsehåndbogen ”Turen går til de varme lande” én rejse til Thailand, varme til huset, en daglig tur i bilen eller at spise kød og drikke rødvin ofte.

Men altså kun én af tingene.