Landets kommuner brugte sidste år 860 millioner kroner mindre på service, end hvad de havde budgetteret med. Det viser beregninger fra FTF på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

Kommunerne sparer af frygt for benhård økonomisk straf.

I 2011 blev der indført skrappe sanktioner, hvis kommunerne ikke overholder de økonomiske rammer. Årets efter vedtog et flertal i Folketinget budgetloven, der strammer endnu mere op overfor kommunerne.

Konsekvensen er, at kommunerne siden 2011 samlet set brugt 23 milliarder kroner mindre, end de havde afsat i budgetterne. Penge der ellers kunne være brugt til velfærd.

Underforbruget i 2017 er mindre end tidligere år. Men det er stadig stort problem, fordi underforbruget underminerer velfærden til borgerne, understreger FTF's formand Bente Sorgenfrey.

– Det er positivt, at kommunernes underforbrug er mindre end i de senere år. Det kan måske skyldes, at der i 2017 var kommunalvalg og dermed blev sat ekstra turbo på serviceudgifterne. Men det ændrer ikke ved, at kommunerne nu gennem syv år har haft et samlet underforbrug på cirka 23 milliarder kroner. Det er meget uheldigt, at man har et system, som gør at kommunerne ikke bruger hele deres økonomiske ramme, siger hun.

Kommunerne sparer ikke af lyst, men af frygt for benhård økonomisk straf, pointerer Bente Sorgenfrey. Hun peger på sanktionssystem overfor kommunerne som hovedårsagen til, at kommunerne er overforsigtige i forhold til deres budgetter.

FTF har i flere år har anbefalet at justere sanktionssystemet, samt indføre flerårige budgetter for kommunerne, så de får mulighed for at overføre ubrugte midler fra ét år til det næste uden, at pengene går tabt.