I 2025 skal kommunerne have sat 35 procent af alle opgaver i udbud, regionerne 25 procent og staten 35 procent, fremgår det af et helt nyt udspil fra regeringen.

Det virker som et knæfald for den private sektor.
Mona Striib, FOA-formand

Med måltallene vil regeringen forpligte kommuner, regioner og staten til at speede op for en proces, der "skal styrke konkurrencen om de offentlige opgaver og fremme samarbejdet med den private sektor." 

– I de senere år er udviklingen i konkurrenceudsættelsen gået i stå. Måltallene skal være med til at give kommuner, regioner og staten et kærligt skub. Øget konkurrence skaber bedre og billigere løsninger til borgerne, siger Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA).

Knæfald

I 2017 konkurrenceudsatte kommuner 27,1 procent af de opgaver, der kan konkurrenceudsættes. Men det er en rigtig dårlig idé at øge antallet af opgaver, der skal i udbud, mener Mona Striib, formand for fagforbundet FOA.

– Det virker som et knæfald for den private sektor. Man siger, at det offentlige nu kan få løst opgaverne billigere, men jeg mangler konkrete eksempler på, hvor i det offentlige man har fået samme eller bedre kvalitet for færre penge ved brug af private leverandører, siger Mona Striib.

FOA har cirka 180.000 medlemmer, hvoraf hovedparten arbejder i kommuner og regioner med ældrepleje, børnepasning og anden offentlig service.

På ældreområdet har kommunerne siden 2003 skullet tilbyde borgerne et privat alternativ til den kommunale ældrepleje, og siden 2006 har det resulteret i 53 konkurser i den private ældrepleje, som har haft konsekvenser for mindst 13.000 borgere. Det viser en opgørelse fra FOA.

– Det er helt håbløst at sende nye opgaver ud til at blive løst af private, inden man har sikret, at det ikke kommer til at gå, som det er gået på ældreområdet, mener Mona Striib.

Ellen K. Lykkegård er formand for cirka 34.000 medlemmer af den offentlige gruppe i fagforbundet 3F. Hun opfatter undertonen i udspillet som ren ideologi.

– Det er helt tydeligt, at det skal gøres lettere og billigere for de private virksomheder at komme ind på det offentlige marked. Nu skal lovgivningen kigges efter for at se, om der er barrierer for at sende opgaver i udbud. Man kunne også spørge, om der er barrierer, der forhindrer det offentlige i at udføre opgaver, som idag varetages af private, siger Ellen K. Lykkegård til Arbejderen.

Efter hendes mening viser erfaringerne af privatisering eksempelvis indenfor rengøring, renovation og vedligeholdelse sig typisk ved en stadig ringere service til borgerne og ved dårligere løn og arbejdsforhold for de ansatte.

Formand for FTF Bente Sorgenfrey opfordrer til at lade "ideologien vige til fordel for tillid og viden."

Hovedorganisationen skriver på sin hjemmeside, at "forskningen viser, at der er dokumenteret økonomiske besparelser ved udlicitering - især på det tekniske område."

Gevinsten skrumper

–  Men forskning fra ind- og udlandet giver også ret klare indikationer på, at man over længere tid høster gradvist mindre økonomiske gevinster ved udlicitering. Den offentlige sektor har formentlig udliciteret, hvor der umiddelbart var størst potentiale. Dermed er der efterhånden tyndet ud i de mest oplagte opgaver, siger Ole Helby Petersen, forskningsleder af forskningsprojektet EffektDoku og leder af Center for forskning i offentlig-privat samspil, til ftf.dk.

Lige nu forhandlier Kommunernes Landsforening med regeringen om de økonomiske rammer for næste års budgetter. Spørgsmålet om omfanget af opgaver, der skal konkurrenceudsættes, indgår som en del af forhandlingerne.