23 Nov 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Ghettoaftale sætter beboerdemokrati ud af kraft

Lejernes rettigheder angribes

Ghettoaftale sætter beboerdemokrati ud af kraft

Ghettoaftalen lægger op til, at staten fremover kan overtage, nedrive eller sælge almene boliger henover hovedet på beboerne, afdelingsbestyrelsen og boligforeningen.

Beboerne i Mjølnerparken demonstrede, da en stribe ministre indtog deres boligområde for at fremlægge regeringens ghettoplan. Nu har en gruppe beboere i København taget initiativ til at oprette en protestbevægelse imod planen.
FOTO: Aage Christensen
1 af 1

Beboerdemokratiet og lejernes rettigheder bliver sat under pres i den nye ghettoaftale, som et flertal i Folketinget har indgået for at skære ned i antallet af almene familieboliger og ændre beboersammensætningen i såkaldte udsatte boligområder.

Ghettoaftalen er en stor plan for privatisering af de almene boliger. Og vi bliver ikke spurgt.
Fatma Tounsi, Initiativet for Retfærdig Boligpolitik 

Aftalen, som er indgået mellem regeringen, DF, Socialdemokratiet og SF, lægger op til, at staten fremover skal kunne overtage, nedrive eller sælge almene boliger – eksempelvis hele boligblokke – henover hovedet på beboerne og boligforeningen.

LÆS OGSÅ: Op til 11.000 boliger risikeres nedlagt

Samtidig gør den nye ghettoaftale det lettere at smide lejerne ud af deres boliger. I dag kan lejere kun opsiges, hvis deres bolig skal nedrives, eller hvis lejeren tilsidesætter eller misligeholder boligen eller ikke overholder boligselskabets regler. Men fremover skal lejere kunne smides ud, hvis boligen skal sælges til private.

Beboerne bliver ikke spurgt

– Aftalen sætter store dele af beboerdemokratiet ud af kraft. Den åbner op for, at lejerne kan blive tvangsfjernet fra deres hjem, hvis deres lejlighed skal sælges eller rives ned, så der kan blive plads til private ejer- og lejeboliger, siger René Suhr til Arbejderen.

Han er administrerende direktør i Danmarks næststørste lejerorganisation, Bosam, der organiserer 6000 lejere i almene og private boliger.

– Hverken de enkelte lejere eller afdelingsbestyrelsen får noget at skulle have sagt. Beslutninger om nedrivning eller salg bliver i sidste ende taget af boligministeren. Det er da ødelæggende for beboerdemokratiet.

LÆS OGSÅ: Lejere betaler fortsat for ghettoplan

Også Lejernes Landsorganisation (LLO) advarer om, at beboerdemokratiet i højere grad vil blive styre af boligministeren, kommunerne og boligorganisationen fremfor beboerne selv.

– Beboerne får ikke det sidste ord, når det skal besluttes, om deres boliger skal sælges eller rives ned, siger LLO’s landsformand Helene Toxværd til Arbejderen.

– Vi er dybt bekymrede over, at politikerne med aftalen i hånden kan fratage folk deres bolig, henover hovedet på dem. Og rettighederne ved genhusning er uoverskuelige og uklare. Ifølge den nye aftale skal lejerne genhuses "internt i boligområdet". Men det er uvist, hvor disse boliger skal komme fra, og det er heller ikke nævnt, hvilken husleje de skal betale.

Beboere organiserer sig

Ghettoaftalerne, som blev indgået i sidste uge, har fået en gruppe beboere til at organisere sig i Initiativet for Retfærdig Boligpolitik og oprette Facebook-gruppen Almen modstand – Forsvar beboerdemokratiet, som på få dage har fået næsten 400 følgere.

– Jeg har aldrig før været aktiv i en politisk kampagne. Og har ingen erfaringer med at organisere den slags. Men jeg – og flere andre – følte bare, at vi måtte gøre noget. Ghettoplanen er udarbejdet af en gruppe politikere på Christiansborg. Alle os, det handler om, er ikke blevet inddraget i processen, forklarer Fatma Tounsi til Arbejderen.

LÆS OGSÅ: Ghettoaftale angriber lejerne

– I dag har vi et udviklet demokrati i de almene boligselskaber. Vi mødes, diskuterer og vælger en bestyrelse til at varetage vores interesser. Vi organiserer en masse fælles sociale aktiviteter. Ghettoaftalen er en stor plan for privatisering af de almene boliger. Vi vil aldrig få samme indflydelse på det sted, vi bor, hvis vores boliger bliver privatiseret og solgt til privat udlejning, ejer eller andel.

– Vi kræver ret til et sted at bo, uden at der er nogen, der skal tjene penge på os. Og vi kræver ret til at have indflydelse. Derfor har mange af os bevidst valgt at bo almennyttigt. Men nu tror politikerne, at de kan flytte rundt på os, som om vi er brikker i et spil.

Initiativet er taget af beboere i almene boliger i København. Men de håber på at skabe en landsdækkende bevægelse. 

– Vi er allerede blevet kontaktet af beboere i Odense og Aarhus, der også gerne vil være aktive. Vi arbejder henimod et stormøde til juni, hvor vi bliver enige om nogle fælles krav. Vi håber på at skabe en bevægelse, der kan organiserer sig lokalt, lyder det fra  Fatma Tounsi.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


18. maj. 2018 - 07:00   18. maj. 2018 - 07:10

Ghettoplan

ml@arbejderen.dk
Ghettoaftale på boligområdet

Venstre, Konservative, Liberal Alliance, SF, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti blev i maj 2018 enige om en ghettoaftale på boligområdet.

  • Antallet af almene familieboliger i de såkaldt "hårde ghettoområder" skal bringes ned til under 40 procent inden år 2030. Det kan eksempelvis ske ved nedrivning, salg eller ved at bygge nye boliger eller ommærke eksisterende almene familieboliger til eksempelvis ungdoms- eller ældreboliger.

  • Boligministeren og forligskredsen får frie hænder til at nedrive eller sælge hele boligblokke. 

  • Det skal være lettere at smide lejere ud af deres bolig. I dag kan lejere kun opsiges, hvis deres bolig skal nedrives, eller hvis lejeren tilsidesætter skik og orden. Men fremover skal lejere kunne smides ud af deres bolig, hvis boligen skal sælges til private.

  • Det skal være lettere at sælge almene boliger og grunde.

  • Der indføres et forbud mod, at folk på kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse må flytte til de hårdeste ghettoområder.