Skal man tro de regnemodeller, som Finansministeriet bruger, øger man samfundsrigdommen via skattelettelser og nedskæringer på overførselsindkomster, mens ældrepleje, børnepasning og sundhedspleje blot er udgifter, som man kan afskaffe, uden det har nogen betydning for beskæftigelse og velstand.

Regnemodellerne bygger på antagelser om, at lavere skat og lavere ydelser får folk til at arbejde mere og arbejdsløse til at finde sig et job.
Pelle Dragsted, Enhedslisten

Sådanne urimeligheder vil Enhedslisten nu have gjort op med. Derfor har partiet lavet en rapport, som leverer en dybtgående kritik af Finansministeriets regnemodeller.

– I princippet vil man ifølge de brugte regnemodeller kunne lukke alle landets børnehaver den dag i morgen, uden at det ville have nogen effekt på børnefamiliers arbejdsudbud – hvilket jo er helt langt ude, forklarer Enhedslistens erhvervsordfører Pelle Dragsted, der har været med til at udarbejde rapporten.

Ud over, at regnemodellerne ikke tager den positive samfundsøkonomiske effekt af offentlige investeringer og offentligt forbrug med i beregningerne, går Enhedslistens kritik også på, at regnemodellerne overvurderer den positive jobeffekt af skattelettelser og nedskæringer på overførselsindkomster – og i øvrigt helt ser bort fra de negative ulighedsskabende effekter heraf.

– Regnemodellerne bygger på antagelser om, at lavere skat og lavere ydelser får folk til at arbejde mere og arbejdsløse til at finde sig et job. Men det grundlag, antagelserne bygger på, er meget usikkert, siger Pelle Dragsted til Arbejderen.

Minister til modangreb

Rapporten har fået finansminister Kristian Jensen ud i et direkte modangreb, hvor han næsten direkte anklager Enhedslisten for at sprede "fake news" og bruge "alternative fakta".

– Alle har ret til deres egne holdninger, men ingen har ret til deres egne fakta. Fakta er, at ændringen af ydelsesniveauet øger folks lyst, aktivitet og villighed til at søge job. Jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor Enhedslisten i en tid, hvor der er så meget snak om fake news, udgiver en 120-siders rapport, der ligger helt skævt i forhold til, hvad fagøkonomer kommer med af vurderinger, siger Kristian Jensen til Information.

Anklagerne får dog kun smil fra Pelle Dragsted.

– Det viser jo kun at finansministeren er en meget trængt mand. Og det skyldes nok, at han står ret alene med sin kritik af vores rapport, siger Pelle Dragsted.

Økonomer er enige

Flere fagøkonomer er da også enige i væsentlige punkter af Enhedslistens kritik. En af dem er overvismand Michael Svarer.

– Finansministeriets model kan være en ensidig måde at betragte det på, fordi man også kan forvente dynamiske effekter af de offentlige udgifter. Vi er enige i, at man skal være mere opmærksom på de effekter, siger Michael Svarer til avisen.dk.

Michael Svarer mener dog, at man godt kan regne på jobeffekter af skattelettelser og nedskæringer på overførselsindkomst. Det er professor Nina Smith, der har været med til at levere data til regnemodellerne, mere kritisk overfor. 

– Grundlæggende stammer de oprindeligt fra noget, jeg sammen med to kollegaer har lavet tilbage i tiden, og de er lavet på data fra midten af 90'erne. Så det er gamle resultater, siger Nina Smith til dagbladet Information.

Derfor bør man se helt bort fra anslåede afledte effekter på skatte- og afgiftsområdet, indtil man har en model, der på pålidelig vis kan indregne både disse effekter og effekterne af offentlige udgifter, foreslår hun.

>> LÆS OGSÅ: Skattelettelser skaber ikke job

Vil vente til efter valget

Det samme anbefaler Enhedslisten i rapporten. Samtidig bør der nedsættes en uafhængig kommission, som ud fra et grundigt tjek af gennemførte reformer skal revidere regnemodellerne, før man kan bruge dem. Men det er ikke noget, der skal ske her og nu, selv om, S, SF, R og også DF stiller sig positive, forklarer Pelle Dragsted.

– Vi vil ikke stille beslutningsforslag, men holde debatten varm, både i offentligheden og bag linjerne i forhold til de partier, der forhåbentlig danner regering efter næste valg. Hvis alt går godt, vil der komme nogle korrektioner, den dag de sidder i Finansministeriet. Men det vil selvfølge kræve et pres, både udefra og fra os, siger Pelle Dragsted til Arbejderen.