Står det til regeringen, skal landets kommuner fra og med næste år lægge 40 procent flere penge, når der skal bygges almene boliger. Det er et af finansminister Kristian Jensens krav til Kommunernes Landsforening, KL, under de igangværende forhandlinger om kommunernes økonomi for 2019.
For mig minder det her mere om et ideologisk korstog imod selve den almene boligtanke, som regeringen aldrig har kunnet lide.
Frank Jensen (S), overborgmester
I de seneste fire år har kommunerne bidraget med 10 procent af finansieringen af alment nybyggeri – det såkaldte grundkapitalindskud. Men det vil regeringen hæve til mindst 14 procent.
– Med regeringens udgangspunkt bliver det 40 procent dyrere for kommunerne at bygge almene boliger. Vi ved, at udsving i grundkapitalindskuddet tidligere har ført til, at byggeriet er blevet reduceret eller helt gået i stå. Den økonomiske usikkerhed er simpelthen for stor. Konsekvensen er i sidste ende, at borgerne står uden tag over hovedet – og det er uholdbart, siger KL’s næstformand Martin Damm (V).
"Skriger til himlen"
Kravet får især kommuner, der er omfattet af regeringens ghettoaftale, op i det røde felt. De rammes nemlig hårdt af kravet om, at der kun må være 40 procent almene familieboliger i 16 boligområder, der i aftalen betegnes som "de hårdeste ghettoområder". Det betyder genhusning af op mod 11.000 familier.
– Det er så ubelejligt, at det skriger til himlen. Efter vedtagelsen af 40-procentreglen vil vi stå med et massivt genhusningsproblem. Skal vi lykkes med det, skal vi bruge alle værktøjer. Inklusive muligheden for at bygge nye almene boliger, siger Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juhl (S), til Fagbladet Boligen.
Der er 3.600 almene familieboliger i Vollsmose, der som konsekvens af regeringens 40-procentregel risikerer at skulle reduceres med 60 procent inden 2030. Det er 2.100 boliger, som i værste fald skal rives ned. Og der er ikke tomme boliger i Odense. Derfor bliver det nødvendigt at bygge flere almene boliger til en husleje, der kan betales af de udsatte familier, understreger Odense-borgmesteren.
– Med en så stor udfordring er det absurd, at regeringen hæver kommunernes andel af grundkapitalen – den burde sænkes, mener Peter Rahbek Juhl.
Borgmestre i samlet protest
Odense-borgmesteren er ikke ene med sin protest mod kravet om at kommunerne skal stille med 40 procent mere i grundkapital. Fagbladet Boligen opdaterer løbende en oversigt over borgmester-protesterne, der fortsætter med at strømme ind.
Københavns kommune har for eksempel beregnet, at det vil koste kommunen en ekstra milliard kroner over de næste 12 år, hvis kommunens grundkapitalindskud hæves fra 10 til 14 procent. Hvis pengene ikke kan findes, betyder det 3700 færre almene familieboliger i denne periode.
De 12 år er ikke tilfældigt valgt. Perioden er nemlig den samme, som kommuner og boligselskaber har til at få bragt antallet af almene familieboliger i de "hårde ghettoområder" ned på 40 procent. I København drejer det sig om Tingbjerg/Utterslevhuse og Mjølnerparken. Her skal der fjernes 1100-1200 almene familieboliger for at opfylde 40 procents-kravet.
– For mig minder det her mere om et ideologisk korstog imod selve den almene boligtanke, som regeringen aldrig har kunnet lide, hvis vi som kommuner ikke får mulighed for at fortsætte med at indskyde den samme andel af økonomien i den almene sektor, som vi gør i dag, siger Frank Jensen (S).
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278