Vi vandt et slag med OK18, og står nu langt bedre rustet til de kommende kampe mod nedskæringspolitikken, fastslog oplægsholdere og deltagere på fredagens møde for tillidsfolk i København og Frederiksberg.

Kampen sluttede ikke med OK18, den startede.
Morten Bay, Uddannelsesforbundet

Det var initiativet København for Velfærd og de 13 tilsluttede fagforeninger, der havde indkaldt mødet. Formålet var at diskutere erfaringerne fra overenskomstkampen, og hvad de kan bruges til fremadrettet. Omkring 350 deltog i mødet.

Der var bred enighed om, at det var en sejr, at det lykkedes at få brudt arbejdsgivernes snævre økonomiske ramme og få fejet stort set alle krav om forringelser af bordet. Men samtidig skuffelse over, at det ikke lykkedes at få en arbejdstidsaftale for lærerne.

Det gik som en rød tråd gennem oplæg og indlæg fra salen, at det styrkede sammenhold og det stærke engagement skal fastholdes og bruges i kommende kampe. 

>> LÆS OGSÅ: OK18 er en historisk chance for fagbevægelsen

Mange fremhævede, at de offentligt ansatte står overfor nogle arbejdsgivere og politikere, der har en plan om konstant at skære ned i den offentlige sektor, privatisere og forringe arbejdsforholdene, og som i alt for lang tid har været i offensiven. Derfor er der brug for, at fagbevægelsen bruger den styrke, der nu er opbygget.

– Kampen sluttede ikke med OK18, den startede, sagde Morten Bay, næstformand i Uddannelsesforbundet.

– Vi skal investere i aktiv kamp, det er det eneste der flytter noget. Det var vores samlede styrke, der fik vores forhandlere til at makke ret og fremføre de krav, vi havde, konstaterede Bjarne Høpner, formand for 3F København i sit oplæg.

>> LÆS OGSÅ: Kamp om fælles værdier udløste solidaritet

Han understregede, at resultaterne af overenskomstkampen ikke alene kan ses ud fra de nu indgåede aftaler. Erfaringen fra andre overenskomstkampe er, at efter en konfrontation, hvor arbejderne har vist, at de er parat til at slås, er arbejdsgiverne mere indstillet på at give indrømmelser ved næste overenskomstforhandling.

Stærkt sammenhold

I indlæg efter indlæg på tillidsmandsmødet blev der slået på betydningen af det stærke sammenhold, der de seneste måneder er blevet opbygget på tværs af faggrupper blandt offentligt ansatte og mellem privat og offentligt ansatte.

– Det sammenhold er det vigtigste at holde fast i, sagde Rasmus Bredde, der er tillidsmand og ansat i gaderenholdelsen i København.

Udover sammenholdet har overenskomstkampen også givet en øget bevidsthed blandt offentligt ansatte og i befolkningen som helhed.

– Stort set ingen i det her land er nu i tvivl om betydningen af overenskomster, og de fleste ved, at det er fagforeningerne, der forhandler overenskomster. Der er skabt en ny bevidsthed om, at kollektive aftaler kan man ikke undvære, sagde Bo Petersen fra BUPL Hovedstaden.

Og så er det lykkedes for fagbevægelsen at få mange unge medlemmer engageret i fagligt arbejde.

– Jeg er optimistisk i forhold til fremtiden og alle de unge. Der er noget at bygge videre på, understregede Signe Hagel fra Dansk Sygeplejeråd Hovedstaden.

Kamp for velfærd

Der var mange forslag til, hvad sammenholdet og den øgede bevidsthed skal bruges til. Der blev peget på kampen for velfærden, støtte til lærernes fortsatte kamp for et få en arbejdstidsaftale, støtte til konkrete faglige kampe på det private arbejdsmarked og overenskomsterne i 2020 og 2021 på henholdsvis det private og det offentlige arbejdsmarked.

Vi skal investere i aktiv kamp, det er det eneste, der flytter noget.
Bjarne Høpner, 3F København

– Politikerne har på rekordtid afmonteret de bærende elementer i velfærdssystemet. Den kurs fortsætter, hvis vi ikke gør noget. Der er brug for en altomfattende velfærdsbevægelse mod nødvendighedens politik, sagde Jan Hoby, næstformand i Landsforeningen for Socialpædagoger, LFS.

Han pegede konkret på den aktuelle kamp mod nedskæringer på budgetterne for 2019 i kommuner og regioner.

>> LÆS OGSÅ: Velfærd sat på skrump

– Resultatet af økonomiforhandlingerne mellem regeringen og kommunerne er et eksempel på, hvad der sker, når der ikke er et kommunalt oprør som i 2016. Aftalen er endnu en spareøvelse, stigningen på 1,7 milliarder kroner dækker ikke de ekstra udgifter i forhold til inflation og et stigende antal børn og ældre, erklærede Jan Hoby.

>> LÆS OGSÅ: Sygehuse skal stadig effektivisere

"Vi vil stå sammen på tværs af faggrupper om at afvise nedskæringer på velfærd og personale i de kommende budgetter i kommuner og regioner", hedder det i den udtalelse, der blev vedtaget på mødet.

Støtte fra private

En vigtig erfaring fra overenskomtkampen er det store støtte, som de offentligt ansatte fik fra privat ansatte. Den støtte skal gå begge veje, understregede deltagerne på mødet.

– Jeg er så stolt af opbakningen fra de private kollegaer, det skylder vi dem at huske, når de skal forhandle overenskomst i 2020, sagde blandt andet Rasmus Bredde.

Og der var store klapsalver, da Bjarne Høpner fra 3F København foreslog tillidsfolkene at bakke aktivt op, når de inden længe starter en konkret kamp for at få tegnet overenskomster på det nye smarte spisested Tivoli Food.

Midt under den offentlige overenskomstkamp var der også offentligt ansatte, der involverede sig i en arbejdskamp på det private område. Både lærere, medlemmer af BUPL og FOA samt andre deltog i stilladsarbejdernes blokade af Amagerværket. 

John Jakobsen, formand for de københavnske stilladsarbejdere, slog i sit indlæg fast, at den støtte havde haft stor betydning. Han gjorde også klart, at de offentligt ansattes overenskomstkamp har givet inspiration til de privat ansatte.

>> LÆS OGSÅ: Musketered ved OK20

– I var aktive allerede under forhandlingerne og stod foran Forligsinstitutionen. Det pressede jeres forhandlere, men styrkede dem også. Ved vores overenskomstforhandlinger i 2017 førte vi først kampagne, da der skulle stemmes, men det er for sent. Det skal vi lave om på i 2020. Der skal vi stå skulder ved skulder og kræve et fælles resultat, hvor det ikke er industrien, der sætter rammen for os allesammen, sagde John Jakobsen.

Musketéred

Både oplægsholdere og deltagere så musketéreden som et stærkt redskab, der har været med til at sikre et godt resultat, der på de fleste områder opfylder fagbevægelsens krav. Men samtidig var der kritik af, at indholdet af eden ikke blev meldt klart nok ud.

>> LÆS OGSÅ: Det vigtigste resultat var det stærke sammenhold

– Mange blev hamrende sure og frustrerede, da delforliget for regionerne blev landet. De kendte ikke det konkrete indhold i musketéreden og vidste ikke, hvad der var aftalt som konfliktudløsende krav. Det havde været smart at kommunikere de ting ordentligt ud til tillidsfolk og medlemmer, sagde Jeppe Jensen, tillidsmand og medlem af Uddannelsesforbundet.

– Musketéreden virkede. Vores forhandlere skulle havde turde at ændre den undervejs, da de oplevede, hvor stærkt sammenholdet var. De startede med at sige, at lærerne skulle have forhandlinger, men skulle have ændret det til, at de skulle have en aftale, sagde Ninna Bonde, formand for Dommerfuldmægtigforeningen og en af de mest vedholdende aktivister foran Forligsinstitutionen.

I udtalelsen fra mødet opfordrer de københavnske tillidsfolk til, at fagbevægelsen indkalder et tillidsmandsmøde på landsplan for at dele erfaringerne fra overenskomstkampen og planlægge de næste skridt.