07 Jul 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Skærpede krav ved ansøgning om statsborgerskab

Kritik fra Center for Menneskerettigheder

Skærpede krav ved ansøgning om statsborgerskab

Regeringen har sammen med S og DF indgået en aftale som gør det sværere at opnå statsborgerskab, og helt umuliggjort hvis man har begået visse former for kriminalitet. Institut for Menneskerettigheder kaldes de nye ændringer "uhørt stramme."

FOTO: Andrea Sigaard
1 af 1

Regeringen blev i fredags enige med Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti om nye regler for indfødsret. Aftalen indeholder en række skærpelser i forhold til den tidligere lov.

Nu vil en 18-årig med en mild straf for simpel vold mod en 17-årig tilsyneladende permanent kunne blive udelukket fra at blive dansk statsborger.
Eva Ersbøll, Institut for Menneskerettigheder

– Det at blive dansk statsborger er noget helt specielt. Det skal man gøre sig fortjent til. Det er ikke alle, der skal have det, sagde Udlændinge- og Integrationsminister Inger Støjberg ved præsentationen af den ny lov.

Med aftalen bliver det ikke længere muligt at opnå dansk statsborgerskab, hvis man på et tidspunkt har fået en ubetinget fængselsdom på mere end tre måneder, for at have begået personfarlig kriminalitet, som eksempelvis vold eller trusler. Er man dømt for vold mod børn, sexualforbrydelser, bandekriminalitet, terror eller landsforræderi er man ligeledes helt udelukket fra et dansk statsborgerskab.

Selvforsørgelse

Kravet om at være selvforsørgende skærpes desuden drastisk. Man må ikke have modtaget offentlig forsørgelse i mere end fire måneder inden for de seneste fem år og modtagelse af dagpenge skal fremover være en hindring for dansk statsborgerskab.

– Samlet set vil man se, at antallet af statsborgerskaber vil falde som følge af denne aftale, siger Christian Langballe fra Dansk Folkeparti til Politiken.

Hans parti forlangte inden forhandlingerne, at der årligt kun må tildeles 1000 nye statsborgerskaber, men han mener nu at aftalen nedbringer antallet i tilfredsstillende grad.

Uhørte stramninger

Eva Ersbøll er jurist ved Institut for Menneskerettigheder. Hun mener, at de nye regler bliver "uhørt stramme."

– Det skyldes blandt andet, at de allerede stramme sprog- og selvforsørgelseskrav bliver strammet yderligere. Derudover vil alle straffe for visse typer forbrydelser og fængselsstraffe på ét år eller mere for altid udelukke ansøgere fra fra at opnå statsborgerskab, forklarer hun til BT og fortsætter:

–  Selv ved de strenge regler, der er i dag, kan man efter fængselsstraffe på mindre end halvandet år rehabilitere sig, Men nu vil en 18-årig med en mild straf for simpel vold mod en 17-årig tilsyneladende permanent kunne blive udelukket fra at blive dansk statsborger. Det er meget usædvanligt, at der skal så lidt til.

Hun fortsætter:

– Hvis vi sammenligner os med andre lande, kan man se, at langt flere indvandrere efter en vis opholdsperiode bliver statsborgere der. Konsekvensen af aftalen bliver, at endnu færre indvandrere vil få dansk statsborgerskab.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


03. jul. 2018 - 13:52   10. jul. 2018 - 11:27

statsborgerskab

sb@arbejderen.dk