I august vil innovationsminister Sophie Løhde fremlægge de første konkrete planer for en del af regeringens omfattende sammenhængsreform.

Reformen skal åbne endnu større dele af den offentlige sektor for private firmaer.

Reformen lanceres under løfter om at skabe bedre sammenhæng i indsatsen for borgerne, opgør med bureaukrati, mere koncentration om kerneopgaven og bedre ledelse.

Regeringen mener, at de mål blandt andet skal nås gennem øget privatisering og markedsgørelse samt angreb på de offentligt ansattes overenskomster. 

Det er planen, at reformen skal åbne endnu større dele af den offentlige sektor for private firmaer, så de kan tjene penge på velfærdsopgaver.

Det flugter godt med regeringens 2025-plan, hvor der står, at udgifterne til den offentlige sektor skal fylde en mindre del af den samlede økonomi i 2025 end i dag. Lars Løkke og Sophie Løhde arbejder målrettet med at flytte offentlige velfærdsopgaver over på private hænder

Sammenhængsreformen er en kæmpemæssig reform, der vil betyde den største omvæltning af den offentlge sektor siden strukturreformen i 2007.

Reelt er der tale om fem-seks delreformer, der efter planen vil blive lanceret drypvis fra august frem til oktober.

Private på banen

Regeringen løftede første gang sløret for indholdet af reformen i april sidste år. Her fremgik det, at private virksomheder, pensionskasser og private fonde skal mere på banen i forhold til løsning af velfærdsopgaver. 

Regeringen har planer om en ny form for offentlig-privat samarbejde.

Blandt andet vil regeringen udvide den såkaldte fritvalgsordning, hvor kommuner og regioner skal give den enkelte borger et valg mellem at modtage sin velfærdsydelse fra enten det offentlige eller et privat firma. 

"Regeringen vil iværksætte analyser af de større velfærdsområder med henblik på at udvide det frie valg til nye områder og styrke eksisterende fritvalgsordninger", stod der i udspillet til sammenhængsreformen.

>> LÆS OGSÅ: Private skal løse flere velfærdsopgaver

Konkret er der blandt andet planer om, at der også skal være frit valg i forhold til genoptræning.

En fritvalgsordning har siden 2003 været gældende på hjemmehjælpsområdet. Den tvinger kommunerne til at samarbejde med private firmaer og give dem lige betingelser i forhold til den kommunale hjemmehjælp. 

En konsekvens af det frie valg er, at kommunerne skal bruge ressourcer på at sætte priser på alt, hvad den enkelte hjemmehjælper laver.

Samtidig skal kommunen være parat til at tage over uden varsel, hvis et privat firma går konkurs. Det er indtil videre sket for 53 private ældreplejefirmaer, siden fritvalgsordningen blev gennemført.

>> LÆS OGSÅ: Velfærd på markedsvilkår

Også på for eksempel sygehusområdet og børnetandplejen er der indført fritvalgsordninger.

Regeringen har også planer om en ny form for offentlig-privat samarbejde, hvor private investorer blandt andet fonde eller pensionskasser kan finansiere nye sociale tiltag som for eksempel at få udsatte kontanthjælpsmodtagere i arbejde. Lykkes det at spare penge gennem indsatsen, får den private investor del i den økonomiske gevinst.

>> LÆS OGSÅ: En julegave til erhvervslivet

Da planerne blev fremlagt sidste år, advarede den faglige hovedorganisation FTF mod, at man af ideologiske hensyn vælger private leverandører, der måske vægter overskud højere end kvalitet.

Angreb på overenskomster

Et andet element i sammenhængsreformen, der har affødt kritik fra fagbevægelsen, er planerne om forringelser af de offentligt ansattes overenskomster, så arbejdskraften kan udnyttes mere effektivt.

Overenskomster kan spænde ben for den mest effektive udnyttelse af arbejdskraften.

Med reformen ønsker regeringen at få den offentlige sektor til at "køre længere på literen". Der er ikke lagt op til at tilføre flere penge til den offentlige sektor, snarere tværtimod. De stramme budgetkrav til kommuner, regioner og statslige institutioner bliver fastholdt. 

Derfor handler sammenhængsreformen meget om, hvordan man kan få mere ud af de penge, der allerede i dag bruges i den offentlige sektor. Og her er blikket blandt andet faldet på de offentligt ansattes overenskomster, arbejdstidsregler og den slags, der kan spænde ben for den mest effektive udnyttelse af arbejdskraften.

Som led i arbejdet med sammenhængsreformen har Sophie Løhde nedsat den såkaldte Ledelseskommission med tidligere koncerndirektør for Falck Allan Søgaard som formand og med en række ledere fra det private og offentlige arbejdsmarked som medlemmer. 

Kommissionen kom for nylig med sine anbefalinger. En af dem var, at det er nødvendigt med en modernisering og forenkling af overenskomster og arbejdstidsregler i den offentlige sektor, så der kan ske en "tværfaglig, fleksibel og effektiv tilrettelæggelse af arbejdet". 

>> LÆS OGSÅ: Kommission vil fjerne ansattes rettigheder

Kommissionen foreslår også at beskære samarbejdssystemet mellem de ansatte og ledelserne, de såkaldte MED-udvalg eller samarbejdsudvalg, ligesom de ansatte skal have mindre indflydelse i ansættelsesudvalg.

Dermed lægger kommissionen op til at fortsætte de bestræbelser på at fjerne regler, der beskytter de ansatte, og begrænse fagbevægelsens indflydelse, som politikere og offentlige arbejdsgivere har forfulgt gennem de sidste mange år.

Mest tydeligt kom det til udtryk ved fjernelse af lærernes arbejdstidsaftale i 2013. Det handlede helt konkret om, at lærerne skulle undervise i flere timer og dermed være med til at finansiere folkeskolereformen.

Ved de netop afsluttede overenskomstforhandlinger forsøgte Danske Regioner forgæves at komme igennem med vidtgående krav om forringelser af overenskomsterne. De ønskede at kunne flytte de ansatte rundt mellem afdelinger og sygehuse alt efter det aktuelle behov for arbejdskraft. Derudover ville de have afskaffet eller forringet en række regler omkring for eksempel ændring af arbejdsplan, overarbejde, afspadsering og vagtrytme.

– Der sker en konstant udhuling af medlemmernes rettigheder og vilkår. Ønsket er nogle overenskomster, der giver ledelserne fuldstændig frie rammer til at tilrettelægge det hele, udtalte de statsansattes formand Flemming Vinther i juni til Arbejderen.

Han ser en lige linje fra indgrebet mod lærerne, over fjernelse af kutymefridage i staten, truslerne mod den betalte frokostpause, og regionerns krav ved OK18.

Arbejdet med reformen

Efter planen skulle Sophie Løhde være kommet med sit udspil omkring sammenhængsreformen allerede i foråret. Men den plan blev forpurret af de offentligt ansattes langvarige overenskomstkamp. Derfor er offentliggørelsen blevet skudt til efter sommerfreien.

Men der er blevet arbejdet intensivt med reformen siden sidste forår. Sophie Løhde har været på besøg i alle landets kommuner og regioner for at diskutere reformen, der er planer om et topmøde efter sommerferien, og der er gennem det sidste år blevet arbejdet i tre såkaldte udfordringspaneler, der for kort tid siden afleverede deres ideer og forslag til Sophie Løhde. 

Panelerne består af 13 håndplukkede medlemmer, fordelt på stort set lige mange ledere fra det private erhvervsliv og det offentlige, en enkelt ekspert samt en enkelt fagforeningsrepræsentant.

Blandt anbefalingerne er et målrettet kompetenceløft af de offentligt ansatte, at den enkelte borger sikres en mere sammenhængende og koordineret indsats fra det offentlige og styrkelse af digitale løsninger. 

Udfordringspanelerne opfordrer flere gange den offentlige sektor til at tage ved lære af det private erhvervsliv i forhold til at udfordre det bestående. 

Regeringen lancerede i sit første udspil til reformen i april sidste år planer om at indføre systematisk benchmarking, hvor resultater på de enkelte institutioner, kommuner og regioner kan måles og sammenlignes.

Den ide har et af udfordringspanelerne arbejdet videre med. De fremhæver nødvendigheden af, "at borgerne får mulighed for at til- og fravælge offentlige services og tilbud på et enkelt og oplyst grundlag."

Panelet peger på de gode erfaringer med at sammenligne folkeskolernes karaktergennemsnit og foreslår, at man for eksempel kan offentliggøre resultaterne fra de nationale test i folkeskolen, og hvordan daginstitutionerne arbejder med børnenes indlæring.

Kritik fra FOA

Signalerne omkring sammenhængsreformen bekymrer FOA's formand Mona Striib. 

– Det ser ud til, at dokumentationsræset ikke bliver sluppet, for når én regel fjernes, så dukker der en ny op. Og reformen lægger op til, at der sammenlignes på pris og ikke kvalitet, så det kommer til at handle om at løse opgaverne hurtigst, siger Mona Striib til Fagbladet FOA.

Hun er især kritisk overfor det manglende fokus på de nødvendige økonomiske rammer og ressourcer.

– Hvis forsøget med reformen er at sige, "Nu slipper vi jer fri, men inden for en så snæver økonomisk ramme, at den frihed I har, er at fortsætte med at løbe rigtig stærkt, så bliver dét det samme som før, erklærer FOA-formanden.

Sophie Løhde udtaler til Fagbladet FOA, at ingen offentligt ansatte kommer til at løbe stærkere på grund af sammenhængsreformen.