Selvom Danmark ikke lever op til NATO's krav om, at medlemslandene skal bruge to procent af deres bruttonationalprodukt på militæret, så er der alligevel ros i den karakterbog, som NATO udarbejder hvert andet år for at evaluere medlemslandenes militær.

NATO skal ikke blande sig i, hvordan vi indretter vores forsvar, eller hvor mange penge vi afsætter til militæret. 
Jørn Boye Nielsen, Rådet for International Konfliktløsning

I evalueringen, som netop er udkommet, får Danmark ros for at have "overskredet forventningerne", når det gælder om at levere til NATO's internationale missioner. 

NATO er også tilfreds med det danske forsvarsforlig, der blev indgået i januar. Forliget øger år for år militærbudgettet fra i dag 22 milliarder kroner til næsten 27 milliarder i 2023. Især posten til internationale missioner bliver hævet med 50 procent, og investeringer i nyt materiel bliver hævet med 20 procent.

Harmonisering

Af NATO-rapporten fremgår det, at den danske oprustning er "tæt harmoniseret med NATO". Og NATO stiller da også – helt ned i detaljen – krav til, hvordan Danmarks militær skal se ud i fremtiden. 

"Danmark bør prioritere udviklingen af en tung infanteri-brigade", lyder et af kravene fra NATO. Det betyder, at Danmark skal sikre mere ildkraft, træne mere og sikre, at soldaterne kan rykke hurtigere ud. Og så skal de danske ammunitionslagre fyldes mere op, lyder beskeden fra NATO.

LÆS OGSÅ: NATO-medlemskab styrer det danske militær

Der er dog ikke kun ros. NATO kræver også, at Danmark bruger endnu flere penge og gør mere for at "nå alle NATO's kapacitetsmålsætninger" til tiden.

– NATO's bedømmelser af dansk militær og forsvarsbudgettet lægger et politisk pres på Danmark, siger næstformand for Rådet for International Konfliktløsning, Jørn Boye Nielsen, til Arbejderen.

Han erindrer de danske politikere om, at Danmark ikke behøver følge NATO's krav.

– NATO skal ikke blande sig i, hvordan vi indretter vores forsvar, eller hvor mange penge vi afsætter til militæret, mener Jørn Boye Nielsen.

Fortsætter oprustning i øst

NATO's evaluering af dansk militær kommer forud for, at NATO-landenes regeringsledere samles til topmøde i Bruxelles i morgen og torsdag.

Den danske forsvarsminister kommer til topmødet med otte gaver til NATO. Ministeren lover blandt andet, at Danmark står i spidsen for et multinationalt NATO-divisionshovedkvarter i Baltikum. Hovedkvarteret skal bemandes med over 300 soldater fra flere lande – heraf 140 danske.

– Danmark er en kerneallieret i forsvarsalliancen og har i årevis vist politisk vilje til at stille op, når det har været påkrævet. Beslutsomhed og vilje til at levere er reglen frem for undtagelsen, siger forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen.

Herudover lover forsvarsministeren fra år 2020 igen at sende 200 soldater til NATO's styrke i de baltiske lande samt sende 15 mand til NATO's træningsstyrke i Irak, bidrage til NATO's flåde i Nordatlanten, stille fire kampfly plus mandskab til rådighed for NATO's flyovervågning af de baltiske lande i 2019, give 100 millioner kroner til "forsvarsreformer" i Ukraine samt forlænge støtten til de afghanske sikkerhedsstyrker med 100 millioner kroner om året frem til år 2024.

Forud for topmødet har Forsvarsministeriet udarbejdet en reklamevideo, der gør NATO og præsident Trump opmærksom på, at Danmark øger sit militærbudget, øger oprustningen, og at Danmarks militærudgifter per indbygger ligger i top fem i NATO.