Sygeplejerskernes udbetalte overarbejde steg i 2017 for fjerde år i træk. Den samlede pris for overarbejdet, merarbejdet og ekstraarbejdet svarede alene sidste år til cirka 550 faste stillinger. Det har sygeplejerskernes fagforening DSR regnet sig frem til på baggrund af tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor.

I stedet for at sikre den helt nødvendige bemanding i vores allesammens sundhedssektor, bruger landets regioner og kommuner altså de alt for få ansattes overarbejde til at lukke huller i vagtskemaerne. Som om personalet på landets hospitaler ikke allerede løb stærkt nok.

Hele Danmark taber på et stadigt ringere sundhedsvæsen.

Allerede under forårets overenskomstforhandlinger kom det frem, at flere sygehusafdelinger og -afsnit end ikke var i stand til at opstille nødberedskab i tilfælde af en konflikt. De fastansatte var for få, og hospitalerne var afhængige af vikarer eller overarbejde for at få dagligdagen til at hænge sammen og sørge forsvarligt for patienterne.

Det er en helt uacceptabel situation – både for de ansatte i sundhedsvæsenet og for de patienter, som i sidste ende bliver nedskæringsspillets største tabere.

Vi bildes ind af liberale politikere, at vores penge gør størst nytte i vores egne lommer, og at den offentlige sektor har godt af at blive udfordret på effektiviteten.

Sandheden er dog, at hele Danmark taber på et stadigt ringere sundhedsvæsen, og at de største tabere også her er dem med de laveste indkomster.

Alligevel tyder intet på, at nedslagtningen af vores fælles sundhedssystem bremses og erstattes af helt nødvendige investeringer. I Region Hovedstaden står hospitalerne til i næste budgetår at blive skåret med 400 millioner kroner. Et svimlende beløb som igen vil forringe den kollektive velfærd, som generationer af danske arbejdere har sikret gennem benhård klassekamp. En kamp som vi nu må føre videre, hvis vi vil vende udviklingen.

Det er helt nødvendigt, at vi bruger erfaringerne fra de offentligt ansattes overenskomstforhandlinger, står sammen på tværs af fag og sektorer og kræver en kollektiv velfærd, der er et rigt samfund som det danske værdig.