30 Apr 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Fire ud af fem 3F'ere har fået en fyreseddel

Ind og ud af arbejdsmarkedet

Fire ud af fem 3F'ere har fået en fyreseddel

Faglærte og ufaglærte færdes tættere på arbejdsmarkedets kant, viser ny undersøgelse.

De fleste 3F'ere og andre faglærte og ufaglærte prøver mindst én gang i deres arbejdsliv at modtage en fyreseddel.
FOTO: Andrea Sigaard
1 af 1

Flertallet af faglærte og ufaglærte oplever et arbejdsliv, hvor de mindst én gang bliver fyret fra deres arbejde.

Når arbejdsmarkedet tilpasses, så rammer det først og fremmest de kortuddannede, for eksempel 3F'erne.
Henning Jørgensen, arbejdsmarkedsforsker

En ny undersøgelse fra Analyse Danmark viser, at det sker for fire ud af fem 3F'ere eller 80 procent, skriver Fagbladet 3F.

– Til sammenligning er det langt fra fire af fem med en akademisk baggrund, som har prøvet at blive fyret, siger arbejdsmarkedsprofessor Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet.

Han mener, at de faglærte og ufaglærte bærer de største byrder i den såkaldte "flexicurity-model", som gør det nemt for arbejdsgiverne at hyre og fyre.

– Når arbejdsmarkedet tilpasses, så rammer det først og fremmest de kortuddannede, for eksempel 3F'erne. De roterer i højere grad ind og ud af arbejdsmarkedet, mener han.

Undersøgelsen fra Analyse Danmark viser imidlertid også, at 3F’erne generelt er gode til at komme hurtigt tilbage i arbejde. Syv af ti 3F’ere svarer, at de var i arbejde et halvt år efter, de blev fyret. Mere end hver tredje var i job senest en måned efter fyringen. 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


08. aug. 2018 - 09:20   08. aug. 2018 - 15:02

Arbejdsmarked

noc@arbejderen.dk
3F'ere og fyresedler

80 procent af 3F’erne har prøvet at blive fyret.

36 procent var tilbage i arbejde mindre end én måned efter. 

70 procent var tilbage i arbejde efter senest seks måneder. 

16 procent brugte mere end 12 måneder på at finde nyt arbejde. 

Kilde: Analyse Danmark.