I al stilhed har politiet indført den kontroversielle overvågningsmetode ansigtsgenkendelse. Det er sket uden debat i Folketinget eller i befolkningen, og uden at der er regler på plads, der sikrer borgernes retssikkerhed.

Det åbner op for en intensiv overvågning, fordi man automatisk og præcist kan kortlægge befolkningens færden.
Jesper Lund, IT-Politisk Forening

Ansigtsgenkendelse er en overvågningsform, hvor kameraer med automatisk ansigtsgenkendelsessoftware scanner ansigterne på tilfældigt forbipasserende og gemmer deres unikke biometriske ansigtstræk.

Flere hundrede kameraer på Strøget i København sender allerede live-billeder direkte til en række monitorer placeret i operationslokalet på Københavns Politigård. Kameraerne er forberedt til også at kunne genkende ansigter og bevægelsesmønstre.

Præcis kortlægning

– Vi ved endnu ikke, hvordan politiet bruger ansigtsgenkendelse. Hvis den bliver koblet op til overvågningskameraer i det offentlige rum, så åbner det op for en intensiv overvågning, fordi man automatisk og præcist kan kortlægge befolkningens færden, forklarer formand for IT-Politisk Forening, Jesper Lund til Arbejderen.

– Når billederne bliver koblet sammen med politiets fotoregistre og databaser og bliver brugt til eksempelvis at efterforske og efterlyse mennesker, så er der en risiko for, at der sker alvorlige fejl. Eksempelvis risikerer du at komme under mistanke eller blive anholdt, fordi du går på Strøget.

Strider mod menneskeretten?

Jesper Lund påpeger, at den nye form for overvågning kan være i strid med menneskerettighederne og den danske databeskyttelseslov.

– Den nye databeskyttelseslov slår fast, at dit ansigt og din gangart er en følsom personoplysning. Derfor kræver det et meget præcist lovgrundlag og konkrete retsgarantier, der sikrer mod diskrimination og forkert identifikation, hvis myndighederne vil benytte sig af ansigtsgenkendelse, uddyber Jesper Lund.

Det er særligt alvorligt at indføre ansigtsgenkendelse i et land som Danmark. Danmark er nemlig et af de lande i verden, der har flest videokameraer per indbygger, påpeger Lisbeth Bech Poulsen, medlem af Folketinget for SF. 

– Den omfattende brug af overvågningskameraer på gader og i butikker og så videre, kombineret med den her nye ansigtsgenkendelsesteknologi, gør potentielt Danmark til et af de mest gennemovervågede samfund, siger Lisbeth Bech Poulsen til Arbejderen.

Justistminister i samråd

Den kontroversielle overvågningsmetodes indtog i Danmark får nu SF til at indkalde justitsminister Søren Pape i samråd. Den 23. august skal han gøre rede for omfanget af overvågningen, samt om den er forenelig med menneskerettighederne.

– Politiet vil selvfølgelig bruge al teknologi, de kan få fingrene i, for at være effektive. Men vi lever ikke i en politistat. Det skal ikke være politiet, men politikerne der sætter grænserne for, hvor langt myndighederne skal gå i overvågningen af befolkningen, mener Lisbeth Bech Poulsen.

Eksperimentet er blevet indført uden varsel, og uden at borgerne har fået en forklaring på, hvordan det virker.

Vicepolitiinspektør, Niels Denny Sørensen siger til Ekstra Bladet, at "....af politifaglige grunde ønsker vi ikke at løfte sløret for, hvor meget og på hvilke områder" politiet bruger ansigtsgenkendelse.

Erfaringer skræmmer

I udlandet er der gjort flere erfaringer med ansigtsgenkendelse.

I London eksperimenterer politiet med et ansigtsgenkendelsessystem, der tager hundredvis af fotos af alle, der går forbi videoovervågningskameraer i det offentlige rum - og sammenligner dem med billeder fra politiets databaser og sociale medier for at genkende kriminelles ansigter.

Eksperimentet har ført til anholdelser af uskyldige.

Også politiet i Wales har brugt ansigtsgenkendelse på offentlige steder i mindst 20 tilfælde siden maj 2017 - lige fra fodboldtilskuere til fredsdemonstranter, og helt tilfældige mennesker på julemarked.

Fejlraten har været over 90 procent. Ved Champions League finalen i Cardiff i 2017 identificerede programmet fejlagtigt mere end 2200 fodboldtilskuere som mulige kriminelle.

De to britiske menneskerettighedsorganisation Liberty og Big Brother Watch har protesteret mod overvågningen, der scanner og registrerer borgernes ansigter uden deres samtykke, og uden at de ved, det sker. Menneskeretsorganisationerne støtter op om to retssager, som er undervejs i Storbritannien. To borgere kræver, at domstolen tager stilling til den uregulerede overvågning, samt om deres privatliv er blevet krænket.