Flere og flere regeringer bruger globaliseringen af økonomien som et påskud til at gennemføre en politik til fordel for de store koncerner og ikke mindst banker. De benytter argumentet: Investorerne kan fratrække deres kapital, og virksomheder kan flytte deres beliggenhed, hvis man vover at sætte grænser for deres stræben efter profit.

Vi har brug for ikke-kommercielle og regionalt forankrede finanshuse i stedet for globale "spillehaller".

"Tror I da, at det er muligt at udøve politik imod finansmarkederne?" Dette retoriske spørgsmål er tit og ofte blevet stillet både direkte og indirekte af politikere samt ledende personer fra forskellige interesseorganisationer. I betragtning af den bitre erfaring med uregulerede globale finansmarkeder - herunder konkurser inden for bankverdenen og redningsaktioner finansieret gennem skatteydelser - kan svaret kun lyde: Ja, hvad ellers? I et demokrati kommer magten fra folket ikke fra verdens største kapitalforvalter BlackRock, den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs eller Danmarks største bank Danske Bank. 

Neoliberalismens mål og indhold

Afskaffelsen af fornuftige regler for trafikken af kapital, produktionen samt udveksling af varer og tjenesteydelser var ikke en naturbegivenhed, men mål og indhold af en neoliberal politik faciliteret af Ronald Reagan samt Margaret Thatcher. Resultatet er voksende ulighed, herunder og i særdeleshed usikkerhed hvad angår løn og arbejdsforhold, følelse af afmagt og en udhulning af demokratiet, som udelukkende giver medvind til højrefløjen.

Dermed er spillerummet for en progressiv politik langt højere, end vi er vidende om. Vi må ikke længere tolerere, at transnationale megakoncerner på verdensplan udsøger sig den billigste arbejdskraft, de laveste skatte og de dårligste standarder. Vi har ikke brug for handelsaftaler, som nedprioriterer rettigheder for beskæftigede og forbrugere, og som undergraver suveræniteten for fattige stater.

Fornyelse af socialstaten

"Ideer, kunst, viden, gæstfrihed og rejser skulle være internationale. Derimod skulle varer produceres lokalt, hvor dette er muligt og fornuftigt; men frem for alt skal finanserne så vidt muligt blive inden for den nationale kontekst." Disse ord af Keynes har intet til fælles med nationalisme. Vi har brug for ikke-kommercielle og regionalt forankrede finanshuse i stedet for globale "spillehaller". Vi har brug for en demokratisk centralbank, som fremmer fornuftige investeringer i stedet for spekulation. Vi har brug for en kobling af skattepligten til statsborgerskab samt kildeskat på pengestrømmen i skatteoaserne for at fjerne grundlaget for skattedumpning.

Dermed ville den tvingende nødvendige fornyelse af socialstaten kunne finansieres på en retfærdig måde.