De sociale modstandsbevægelser plejer at demonstrere mod kommunerne rundt omkring i landet. Men den 21. august arrangerer 13 sociale bevægelser noget så usædvanligt som en støtteaktion for politikerne i Norddjurs Kommune.

Folketinget sætter kommunerne i en situation, hvor de ikke har råd til at behandle folk ordentligt. 
Ulf Harbo, Ø

Med aktionen vil bevægelserne rose kommunen for de forbedringer, der er gennemført i behandlingen af syge kontanthjælpsmodtagere. De seneste år er der sat fart over udredningen af syge mennesker, så afklaringen sker hurtigere og langt flere får bevilget førtidspension og fleksjob.

Samtidig er det en protest mod det refusionssystem, der betyder, at det nu koster Norddjurs Kommune dyrt at have fået flere førtidspensionister og fleksjobbere.

Den 1. januar 2016 trådte refusionsreformen i kraft. Den betyder, at staten dækker en langt mindre del af udgifterne til overførselsindkomster.

>> LÆS OGSÅ: Fagfolk advarer mod ny reform

Efter et år på ydelsen er den statslige refusion nede på kun 20 procent af den samlede udgift til for eksempel førtidspension. Før reformen var det på 35 procent. Alle nye tilkendelser af overførselsindkomster fra den 1. juli 2014 er omfattet af det nye system.

Den lavere refusion rammer Norddjurs Kommune hårdt. Kommunens budget for de kommende år hænger slet ikke sammen, og der er udsigt til massive nedskæringer i velfærden.

– Det er dybt urimeligt. De nye refusionsregler rammer i særlig grad kommuner med mange på offentlig forsørgelse. De kommuner, der har været gode til at få afklaret syge og handicappede væk fra kontanthjælp, straffes økonomisk, siger Ulf Harbo, medlem af Norddjurs Byråd for Enhedslisten.

Kursskifte

Han har været drivkraften i at sætte fokus på den langsommelige og dårlige behandling af syge kontanthjælpsmodtagere, der for år tilbage prægede kommunen. Ved at drage den ene groteske personsag frem efter den anden formåede Uld Harbo i slutningen af 2014 at vinde opbakning i byrådet til et kursskifte. Der blev bevilget flere penge til beskæftigelsesområdet og indført en helt ny kultur i jobcentret. I forløbet blev ledelsen også udskiftet.

>> LÆS OGSÅ: Kommunens sagsbehandling har gjort Charlotte mere syg

Omlægningen betød hurtigere afklaring og en stigning i antallet af førtidspensionister og fleksjobbere. Den stigning giver nu kommunen store økonomiske problemer. Samlet set er der et hul i budgettet, der betyder, at der skal findes omkring 115 millioner kroner om året i de kommende fire år. Det er et voldsomt beløb i en kommune, der årligt har indtægter for omkring 2,4 milliarder kroner.

Omkring halvdelen af sparekravet skyldes øgede udgifter til overførselsindkomster, især førtidspension og fleksjob, fortæller borgmesteren.

– Derudover slæber vi et merforbrug på omkring 38 millioner kroner med os fra tidligere år og staten har lavet en midvejsregulering, der betyder at vi mister 25 millioner kroner om året, fordi der på landsplan er blevet færre på overførselsindkomster, siger Jan Petersen (S), borgmester i Norddjurs Kommune, til Arbejderen.

Fattig kommune

Norddjurs er landets sjettefattigste kommune, der er ramt af en højere arbejdsløshed og lavere jobvækst end størstedelen af landet. Det gør det sværere at få mennesker med udfordringer af den ene eller anden art ud på arbejdsmarkedet. Samtidig sker en tilflytning af folk på overførselsindkomster, der bliver tiltrukket af de lave huslejer.

Ideen med refusionsreformen var at øge kommunernes incitament til at få arbejdsløse hurtigt i job. Men det kræver jo, at jobbene er der, understreger borgmesteren.

– Vi mangler en udligningsreform, der kan korrigere for de her bevægelser, siger Jan Petersen.

Han er dybt bekymret over, at der nu er udsigt til store nedskæringer på ældrepleje, skoler, daginstitutioner og andre velfærdsområder, men understreger, at det ikke er førtidspensionisternes skyld. De har bare fået, hvad de har krav på. 

Kommunen har søgt Økonomi- og Indenrigsministeriet om støtte til særligt vanskeligt stillede kommuner og arbejder også på at gennemføre en skattestigning. Men der vil stadig skulle skæres ned, fastslår borgmesteren.

– Det her viser med al tydelighed, at Folketinget med dets lovgivning sætter kommunerne i en situation, hvor de ikke har råd til at behandle folk ordentligt. Vi skal have ændret de dybt urimelige refusionsregler og fortsætte kampen for en ordentlig behandling af syge og handicappede, siger Ulf Harbo.