Mange pædagoger i såvel daginstitutioner som fritidstilbud kan ikke nå at give børnene den nødvendige omsorg og opmærksomhed i løbet af en travl dag.
Der er alt for få ressourcer, og alt for få pædagoger til at løfte den opgave, som vi har.
Elisa Bergmann, formand BUPL
Det viser en vilkårsundersøgelse, som pædagogernes forbund BUPL har foretaget blandt sine 51.000 medlemmer.
Tre ud af fire pædagoger svarer således 'ofte' eller 'meget ofte' til formuleringen: 'Der er et eller flere børn, jeg ikke kan drage omsorg for eller give tilstrækkelig opmærksomhed'.
Samme antal svarer, at de 'ofte' eller 'meget ofte' heller ikke får givet den nødvendige støtte til sårbare og udsatte børn.
– Det bekræfter det billede, vi hele tiden hører: At der er alt for få ressourcer, og alt for få pædagoger til at løfte den opgave, som vi har, siger BUPL's formand Elisa Bergmann, der desværre ikke er overrasket over undersøgelsens resultat.
På legeplads med 35 børn
I undersøgelsen fortæller en pædagog fra BUPL-afdelingen i Aarhus om en helt almindelig hverdag, hvor én pædagog er alene med 19 børn. En anden om, at hun kan være på legepladsen med op til 35 børn. Og 80 procent af pædagogerne vurderer, at den manglende tid går ud over børnene og særligt de sårbare og udsatte børn.
BUPL Århus er derfor meget bekymret, fordi der i kommunen er foreslået kommende besparelser på 109 millioner kroner på børn og unge området.
– I vores undersøgelse fremgår det igen, at det har store konsekvenser for børn og unge, når pædagoger ikke har tid til omsorg og nærvær for alle børn. Når så mange pædagoger svarer, at de ikke kan drage omsorg for alle, burde det være lysende klart, at der ikke kan spares mere på området; tværtimod, så er der er et fagligt vurderet stort behov for at området tilføres penge, siger formand for BUPL Århus Marianne Gilbert Nielsen.
Generelt oplever pædagogerne, at deres arbejdspladser har været udsat for nedskæringer over en årrække.
I vilkårsundersøgelsen svarer 34 procent af pædagogerne i dagtilbud, at normeringerne indenfor det seneste år er blevet dårlige. Ni procent siger, at de er blevet bedre.
På fritidsområdet svarer 46 procent, at normeringen er blevet dårligere indenfor det seneste år, mens seks procent siger, at de er blevet bedre.
Indfør minimumsnormering
Elisa Bergmann ser kun en udvej, hvis udhulingen af normeringerne på pædagogernes arbejdspladser skal bremses:
– Vi er nødt til at få minimumsnormeringer. Kommunernes økonomi er ekstremt presset mange steder. De kommuneaftaler, der bliver lavet med regeringen, giver ikke den nødvendige økonomi til de mange flere børn, vi ved kommer i fremtiden. Det betyder, at det er bydende nødvendigt at sætte en fornuftig standard. Ellers bliver konsekvensen langt flere børn pr. pædagog, og at vi kommer til at gå endnu mere på kompromis med det gode børneliv.
Kommunernes Landsforening, som hvert år forhandler med kommunerne om deres økonomiske rammer, er ikke tilhænger af minimumsnormeringer.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278