I dag er miljøminister Jakob Ellemann-Jensen kaldt i samråd af en samlet opposition. Ministeren skal svare på, hvilke initiativer han vil tage for at beskytte grundvandet.

Vi kan ikke blive ved med at finde nye steder at hente rent drikkevand. Derfor er vi nødt til at beskytte de boringer, vi har.
Claus Leick (F), formand for miljø- og planudvalget i Skanderborg Kommune

Det kan der nok være brug for. Vandværkernes brancheorganisation, DANVA, har netop opgjort, at der på mindre end et år er fundet mindst 250 boringer, der indeholder større mængder rester fra sprøjtegifte end tilladt.

Samtidig bliver kommuner, der forsøger at forbyde brug af sprøjtegifte i nærheden af vandboringer, slæbt i retten af landbrugets lobbyorganisation, Landbrug & Fødevarer.

– Vi er klar til yderligere retssager for at få stoppet sprøjteforbuddet, der ikke er tilstrækkeligt fagligt begrundet. Vi har ikke tænkt at ligge os ned. De boringer, der er forurenet, skyldes sprøjtemidler, der blev godkendt i 1980'erne til 1990'erne. De er forbudt i dag, siger chefkonsulent hos Landbrug & Fødevarer, Nikolaj Ludvigsen, til Arbejderen.

– De sprøjtemidler, der bliver brugt i dag, forurener ikke grundvandet. I dag har vi et grundigt godkendelsessystem, der sikrer, at der kun godkendes uskadelige midler.

Den forklaring undrer vandværkernes brancheorganisation, DANVA.

– Vi finder også rester af tilladte pesticider i vores boringer. Det gælder blandt andre glyphosat, bentazon og 1,2,4-triazol, siger DANVA's direktør, Carl-Emil Larsen, til Arbejderen.

Kommuner vil forebygge

Fire kommuner - Aarhus, Aalborg, Egedal og Skanderborg - har foreløbig vedtaget sprøjteforbud for at beskytte grundvandet.

– Alene her i Skanderborg har vi de seneste ti år måtte lukke cirka en fjerdedel af vores boringer og oprette nye. Men vi kan ikke blive ved med at finde nye steder at hente rent drikkevand. Derfor er vi nødt til at beskytte de boringer, vi har, siger formanden for miljø- og planudvalget i Skanderborg Kommune, SF'eren Claus Leick, til Arbejderen.

I Aarhus blev det sidste år i november forbudt at bruge sprøjtegift tæt på en række følsomme drikkevandsboringer. Og det socialdemokratiske medlem af Teknisk Udvalg, Ango Winther, undrer sig over holdningen i Landbrug & Fødevarer.

– Landbruget selv bruger masser af rent drikkevand. Rent vand er en ressource, som vi vil beskytte og sikre til vores børn og børnebørn. Vi vil ikke spille hasard med vores grundvand. Derfor har vi besluttet et sprøjteforbud - mod at landmændene får erstatning, siger han til Arbejderen.

Nye boringer koster milliarder

Kommunernes planer om beskyttelse af grundvandet bliver bakket op af DANVA, som på et normalt år regner med, at omkring 30 boringer må lukke på grund af problemer med forurening. Det tal er eksploderet i år.

– Vi er cirka halvvejs i kortlægningen af landets 6000 boringer. Vi forudser, at vi når op på mere end 500 forurenede boringer, når vi er færdige. Det koster cirka fem millioner at etablere en ny boring. Det vil altså koste mellem to og tre milliarder kroner at etablere alle de nye boringer, der er behov for, siger DANVA's direktør.

– Til sammenligning vil det koste en halv milliard kroner at indføre sprøjtefri zoner på 10.000 hektarer lanbrugsjord, hvor det er særligt vigtigt at beskytte grundvandet. Det er altså langt billigere at sætte ind med forebyggelse og beskyttelse fremfor at skulle lave nye boringer.