En del af den sammenhængsreform, regeringen præsenterede i tirsdags, skal bidrage til at øge udbuddet af erhvervsuddannelser og erhvervsgymnasiale uddannelser.

Det erhvervsrettede, faglige miljø findes ikke på de almene gymnasier. 
Ejner Holst, LO

Under overskriften 'Frihedspakke til erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser' foreslår regeringen, at almene gymnasier, der ligger i en kommune uden udbud af erhvervsuddannelser, kan søge om at udbyde eud, eux, hhx og htx. 

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier (DEG) er optaget af at sikre et bredt geografisk udbud af uddannelser af høj kvalitet, men mener at der er en stor risko for, at man opnår en lavere kvalitet, hvis man spreder uddannelserne yderligere. 

Fokus på ungemiljøer

– Skal vi fastholde udbuddet i de tyndere befolkede områder, skal der skabes konkurrencedygtige ungemiljøer og uddannelser med fokus på kernefaglighed. Hvis ikke det sker, så er det kun tvang, der forhindrer de unge i at søge mod de store byer, siger DEG's direktør Lars Kunov.

Den faglige hovedorganisation LO frygter, at en spredning af uddannelserne vil gå ud over både kvalitet og søgningen til de erhvervsfaglige uddannelser.

LO-næstformand Ejner Holst mener, at erhvervsuddannelser og erhvervsgymnasiale uddannelser skal foregå i et erhvervsrettet uddannelsesmiljø, hvor der er tæt samspil med virksomhederne, og underviserne har de fornødne kompetencer. 

– Det erhvervsrettede, faglige miljø findes ikke på de almene gymnasier. Derfor skal et eventuelt udbud på de almene gymnasier af erhvervsuddannelser og erhvervsgymnasiale uddannelser ske på en måde, hvor erhvervsskolen har ansvaret for kvalitet og gennemførelse, siger Ejner Holst.

3F tror det bliver svært

I det største LO-forbund 3F har forbundssekretær Søren Heisel svært ved at se et alment gymnasium udbyde murer- eller tømreruddannelsen.

– De har jo slet ikke udstyret til det, og jeg tror heller ikke, at de vil være interesserede i at investere i alt det krævede udstyr, siger forbundssekretæren, med ansvar for blandt andet 3F's uddannelsespolitik, til Arbejderen.

Søren Heisel er faktisk slet ikke tryg ved at gymnasierne skal kunne udbyde EUX, HTX og HHX: 

– Jeg er nervøs for, at hele det erhvervsrettede perspektiv på disse uddannelser går tabt. Jeg ser for mig, at de erhvervsgymnasiale elever pludselig bliver puttet sammen med de almindelige gymnasieelever i alle de almene fag. Og det er ikke meningen med EUX, HTX og HHX. Deres uddannelse med høje almene niveauer i studierettede fag, skal sættes i en erhvervsrettet kontekst, og det får de ikke på et gymnasium.

Samarbejde mellem skoler og firmaer

Arbejdsgiverne har længe efterspurgt, at flere unge tager en erhvervsfaglig uddannelse. Selvom det haster, advarer uddannelses- og integrationschef i Dansk Arbejdsgiverforening (DA) Jannik Bay mod en udvikling, hvor kvantitet går forud for kvalitet.

– Der er behov for at styrke erhvervsuddannelserne, ikke svække dem. Vejen frem mod et bredere udbud af erhvervsuddannelser bør ikke ske i en konkurrence mellem institutioner. Vi ser hellere i et tættere og mere forpligtende samarbejde mellem institutioner og arbejdsmarkedet – og gerne i brede campus-fællesskaber, lyder det fra Jannik Bay.

Campus-fællesskaber er de seneste år skudt op flere steder i landet i de større byer. Fælles for dem er, at de samler en bred vifte af ungdomsuddannelser under samme tag.