Da reformen af førtidspension og fleksjob blev indført i 2013, var det et erklæret mål at spare penge. I 2020 skulle besparelsen være på 2,1 milliard kroner og på længere sigt på 3,9 milliarder kroner (i 2017 priser).

Det er mildt sagt et uldent svar. Jeg følger op med et skriftligt spørgsmål.
Finn Sørensen, Enhedslisten

Indtil videre er der ikke sparet penge på området. Godt nok er antallet af førtidspensionister faldet markant, så der i 2017 blev brugt 5,5 milliarder kroner mindre til førtidspension end i 2012.

Men samtidig er udgifterne til fleksjob, ressourceforløb, mentorordning og drift steget med 6,3 milliarder kroner fra 2012 til 2017, viser en opgørelse fra Beskæftigelsesministeriet.

Betyder det, at der nu skal spares omkring tre milliarder kroner på førtidspension og fleksjob inden 2020, spurgte Finn Sørensen fra Enhedslisten beskæftigelsesministeren, da han onsdag var kaldt i samråd.

Uldent svar

Men trods klare spørgsmål kom der ikke noget klart svar fra ministeren. Han henviste til, at det er svært at opgøre de økonomiske effekter af reformen, fordi området også bliver påvirket af reformerne af sygedagpenge og kontanthjælp og af konjunkturudviklingen.

>> LÆS OGSÅ: Reform af førtidspension skaber fattigdom

– Betyder det, at forligspartierne har opgivet sparemålet, ville Finn Sørensen vide.

– Vi har fokus på, om reformen virker efter intentionerne, her ser vi også på den økonomiske udvikling, svarede Troels Lund Poulsen. 

– Står sparekravet ved magt. Ja eller et nej, spurgte Finn Sørensen.

– Vi har fokus på, om reformen virker efter hensigten. Vi lever op til det, der er besluttet. Men dem, der har brug for en førtidspension, skal også have det, sagde ministeren. 

– Det er mildt sagt et uldent svar. Jeg følger nu op med et skriftligt spørgsmål, siger Finn Sørensen til Arbejderen.

På samrådet spurgte han også ind til det faktum, at antallet af mennesker over 40 år, der får førtidspension efter at have deltaget i et ressourceforløb, er på kun en tredjedel af det antal, som forligspartierne forventede, da de lavede reformen. Reformen fungerer altså langt mere restriktivt end forudsagt.

– Det kan jo hænge sammen med en lovgivning, der overlader alt for meget til kommunernes skøn, samtidig med at kommunerne bliver presset hårdt økonomisk, sagde Finn Sørensen på samrådet.

Ministeren henviste blot til, at mange ressourceforløb endnu ikke er afsluttet, og at det derfor er for tidligt at udtale sig om tallene.

Evaluering

Bag reformen af førtidspension og fleksjob står Socialdemokratiet, SF, Radikale, Venstre, Konservative og LA. Partierne er i øjeblikket i gang med en evaluering af reformen. 

En del af evalueringen blev efter massiv kritik af reformen fremskyndet og resulterede tidligere på året i en lovændring, der slår fast, at syge kun må sendes i ressourceforløb, hvis der er en reel mulighed for at udvikle arbejdsevnen. Beskæftigelsesministeren understreger, at ændringen ikke betyder, at der skal tilkendes flere førtidspensioner.

>> LÆS OGSÅ: Protester presser lovændring igennem

Den sidste del af evalueringen ligger klar i løbet af efteråret. Her vil der komme yderligere ændringer, sagde ministeren på samrådet.