Socialdemokratiet vil i forbindelse med valget til EU-parlamentet næste år rejse en række krav, der skal trække EU i en mere social retning.

Det er vanskeligt at se mulighederne for en traktatfæstet social protokol her og nu. 
Dorte Sindbjerg Martinsen, professor 

Partiets kongres i Aalborg i denne weekend skal diskutere og vedtage valgoplægget "En solidaritetspagt for Europa".

I oplægget slås fast, at mens nogen ønsker mere af det EU, vi har i dag, og andre vil helt ud af EU, så arbejder Socialdemokratiet for en tredje vej mod et socialt EU, der sikrer ordentlige arbejdsforhold og fair skattebetaling.

Socialdemokratiet er varm tilhænger af EU's indre marked med fri bevægelighed for varer, kapital, arbejdskraft og tjenesteydelser.

Det indre marked "har skabt vækst, arbejdspladser og fremgang for europæerne", står der i valgoplægget. Men der er også negative sider af markedskræfternes frie spil, erkender Socialdemokratiet og peger blandt andet på dumping af løn og arbejdsforhold.

Social protokol

Det vil Socialdemokratiet løse med indførelsen af en social protokol i EU-traktaten, der sikrer at det indre markeds fri bevægelighed ikke har forrang over retten til ordentlige løn- og arbejdsforhold, som det er tilfældet i dag.

Efter EU-domstolens afgørelser i Laval-, Viking- og Rüffert-sagerne, der af fagbevægelsen blev kritiseret for at sætte hensynet til den fri bevægelighed over retten til faglige kampskridt, blev det uden held forsøgt at få en social protokol.

Dorte Sindbjerg Martinsen, der er professor på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet og forsker i EU, velfærd og fri bevægelighed, vurderer, at kravet om en social protokol kan blive svært at gennemføre.

– Medlemslandene er delte på spørgsmålet om balancen mellem det indre marked og social regulering og de tiltag, der har været taget i den her retning før, gør det vanskeligt at se mulighederne for en traktatfæstet social protokol her og nu. Men samtidig synes der at være en større forståelse i EU for den sociale bekymring, der er i befolkningerne, siger hun.

Bund under selskabsskat

Udover sikring af ordentlige arbejdsforhold har Socialdemokratiets valgoplæg fokus på at sikre en fair skattebetaling. Ikke mindst peger partiet på problemet med selskabsskatterne, der er i frit fald.

Fra 1995 til 2017 er selskabsskatten i EU som helhed faldet fra 35 procent til 21,9 procent. Danmark følger stort set gennemsnittet med et fald fra 34 procent til 22 procent i den periode.

Alene i de fire år, Thorning-regeringen sad ved magten, blev selskabsskatten sat ned fra 25 procent til 23,5 procent. 

Socialdemokratiet foreslår i sit valgoplæg, at EU skal aftale en fælles nedre grænse for selskabsskatten.

– Men det er vanskeligt at regulere skattepolitikken i EU, fordi det kræver enstemmighed, siger Dorte Sindbjerg Martinsen.

Det er til gengæld et af de områder, hvor formand for EU-kommissionen Jean-Claude Juncker ønsker, at EU skal have mere magt. I den såkaldte State of the European Union-tale i EU-parlamentet i sidste uge talte han for, at det skal være muligt at træffe afgørelse med kvalificeret flertal om en fælles selskabsskat og en afgift på finansielle transaktioner.

Afgift på finansielle transaktioner er også blandt Socialdemokratiets krav.