I juni blev Rikke G. F. Carlsson valgt som ny formand for Kommunistisk Parti i Danmark (KPiD). I dag starter hun som fast debattør i Arbejderen som en del af avisens politiske debatpanel.

I årenes løb har jeg været med i alle mulige forskellige folkelige bevægelser. 
Rikke G.F. Carlsson

Den nye partiformand har været en del af den kommunistiske bevægelse, siden hun var 14 år gammel og meldte sig ind i det kommunistiske ungdomsforbund DKU.

– Jeg blev politisk aktiv, da jeg var med til at besætte min skole på Vesterbro i forbindelse med, at Københavns Kommune kom med en plan om at lukke seks folkeskoler. Ellers brillerede jeg ikke med min store tilstedeværelse i skolen. Jeg følte mig ikke hjemme i skolens rammer og pjækkede meget. Vi havde nogle ret hårde lærere, som ikke var vilde med et kommunistbarn som mig.

Vokset op på Vesterbro

Rikke G. F. Carlsson voksede op på Vesterbro i en politisk aktiv familie, hvor moren på det tidspunkt var medlem af Københavns Borgerrepræsentation for kommunisterne.

Kampen for at bevare skolen blev kronet med held. Den eksisterer den dag i dag. Efterfølgende blev hun medlem af DKU.

– Vi fik støtte i vores kamp fra LOE (Landsorganisationen af Elever). Der var DKU'erne pivstærke, og vi fandt et fantastisk fællesskab, som hjalp os. Allerede dengang oplevede jeg, hvordan kommunister formår at være aktive i en bevægelse og være med til at give den retning og holde fokus. Det har jeg altid været fascineret af.

Rikke fik i DKU og LOE grundlagt et politisk engagement, der har fulgt hende livet igennem.

Interesse for kultur

Det var også som ganske ung, at Rikke G. F. Carlsson fik grundlagt sin store interesse for kultur. Hun var en del af miljøet omkring fritidsklubben og ungdomsklubben Vesterbro Ungdomsgård, der er kendt for sine mange aktiviteter indenfor musik og teater. Ungdomsgården har udgivet en lang række albums siden 1974 og har stået for flere teaterforestillinger.

Interessen for kultur har ført til en stor vennekreds blandt musikere, malere og andre kunstnere, og er blevet brugt i arbejdet med at arrangere diverse støttefester, K-festivaler i Nørrebroparken og i arbejdet som kulturjournalist på Arbejderen i midten af 00'erne.

Uddannelsen som journalist står nu ikke på cv'et. Det gør til gengæld uddannelserne som både afspændingspædagog og fodterapeut, der gennem årene har ført til job blandt andet indenfor psykiatrien og på plejehjem. 

Rikke G. F. Carlsson har været opstillet som kommunisternes kandidat til regions- og kommunalvalg en række gange, og hun har været medlem af KPiD's landsledelse gennem 25 år. Men ellers har hendes politiske aktivitet først og fremmest udfoldet sig i forskellige folkelige bevægelser fremfor de mere interne partiopgaver.

– I årenes løb har jeg været med i alle mulige bevægelser. Faglig Ungdom, Arbejdsløshedshuset på Vesterbro, Tanker til Cuba, Folkebevægelsen mod EU og mange andre.

Frygt for fascisme

Drivkraften i den nye partiformands arbejde har altid været en stor vrede over verdens uretfærdigheder. I dag er det især den stigende fascisering af samfundet, der bekymrer.

– Det ser jeg som det største problem i Danmark og i resten af verden i dag. Vi oplever det gennem menneskesynet, hvor det kun er de rene og ranke, der kan yde tilstrækkeligt, der kan bruges. Det gennemsyrer alt. Der er en voldsom aggressivitet, krige bliver startet alle mulige steder, demokratiet er under angreb, og der bliver lavet politik på et populistisk og usandt grundlag, som ikke tager hensyn til viden og fakta.

Som formand for KPiD vil Rikke videreføre den politik, partiet altid har stået for, formidle viden og arbejde for at samle både de kommunistiske kræfter og de aktive i bevægelserne, hvor der især er brug for at styrke fagbevægelsen, fredsbevægelsen og Folkebevægelsen mod EU. 

– I mine kommentarer i Arbejderen vil jeg beskrive virkeligheden helt nede på jorden og sætte den ind i et perspektiv. Jeg vil kæde tingene sammen, så læserne kan se et mønster, bag det der sker i vores samfund.