Regeringen præsenterede for nylig den længe ventede psykiatriplan. Planen rummer en pulje på 2,1 milliard kroner, der skal fordeles over fire år til 43 forskellige initiativer på området.

Jeg frygter at man har smurt leverpostejen alt for tyndt ud over de mange initiativer.
Knud Kristensen, formand for SIND

Der er blandt andet fokus på at sikre en tidlig indsats ikke mindst overfor børn og unge og på de mest syge borgere, mere sammenhæng i behandlingsforløb, mere uddannelse til de ansatte, mere tryghed på de retspsykiatriske afdelinger og mere forskning.

– Samlet vil regeringen prioritere det, der er en ganske markant investering i et område, der virkelig trænger, sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen ved præsentationen af planen.

Han forklarede, at ambitionen med planen er at ligestille psykiske og fysiske lidelser.

Af de 2,1 milliarder vil regeringen tildele 400 millioner kroner via finansloven over fire år. Resten af pengene skal skaffes via økonomiaftalen mellem regeringen og kommunerne og fra satspuljen.

For få penge

Reaktionen fra interesseorganisationer og faglige organisationer er enslydende, at de føler sig hørt, og at der er positve tiltag, men alt for få penge i regeringens udspil.

– Retningen er rigtig, men tempoet er desværre for langsomt, siger Knud Kristensen, formand for pårørendeorganisationen SIND på organisationens hjemmeside.

Han roser regeringen for at have lyttet til de seneste års kritik af den pressede psykiatri, men tilføjer:

– I SIND savner vi først og fremmest volumen i planen. Problemerne med utilstrækkelig behandling og for tidlige udskrivelser vil desværre ikke forsvinde foreløbig med den nuværende økonomiske ramme i planen. Med 43 gode initiativer og så relativt få penge frygter jeg, at man har smurt leverpostejen alt for tyndt ud over de mange initiativer.

Pårørendeforeningen Bedre Psykiatri er på linje med SIND i deres vurdering af udspillet. Organisationens generalsekretær Thorstein Theilgaard kritiserer desuden forslaget om indførelse af kropsscannere og hunde for at forebygge, at der kommer narkotika ind på psykiatriske afdelinger.

– Den indlagte er ikke i fængsel. Det er syge mennesker, der er i behandling. Hvis psykiatrien ikke i forvejen er stigmatiseret, skal dette initiativ da nok sørge for det, siger han til Jyllands-Posten

Ikke flere sengepladser

Dansk Psykiatrisk Selskab glædede sig i første omgang over, at udspillet omfatter 50 nye intensive sengepladser. Stor var skuffelsen, da det stod klart, at der ikke er tale om nye pladser, men om allerede eksisterende senge, der opkvalificeres til intensive sengepladser.

"Politikerne er nødt til at gøre sig klart, at der er en direkte sammenhæng mellem manglen på sengepladser og de tragiske historier, som med jævne mellemrum rammer forsiderne", skriver Gitte Ahle, formand for Dansk Psykiatrisk Selskab i et debatindlæg på Altinget sammen med formændene for psykiatriske sygeplejersker samt Social- og Sundhedssektoren i FOA. 

Dansk Sygeplejeråd efterlyser også flere sengepladser.

– Vi savner en tydelig afklaring af og forpligtelse til at skabe de nødvendige normeringer og sengepladser i behandlingspsykiatrien, så vi kan behandle patienterne med værdighed. For mange patienter udskrives, før de er klar til at komme videre, og for mange bliver genindlagt, siger formand Grete Christensen.

Kritik af finansiering

Enhedslisten er kritisk overfor både planen og finansieringen af den.

– Siden 2009 er der kommet 30 procent flere patienter i voksenpsykiatrien, og over 60 procent mere i børne- og ungepsykiatrien. Alligevel er regeringens plan samlet set mindre end den foregående plan, som den afløser, siger partiets psykiatriordfører Stine Brix.

– Regeringen gør grin med psykiatrien, når der bliver taget penge fra satspuljen til at finansiere planen. For det første er det dybt usympatisk, at regningen bliver tørret af på de fattigste mennesker i Danmark, og for det andet har psykiatrien brug for at komme på finansloven, så man ved, hvad man har at gøre godt med, tilføjer hun.